Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor er kun positive, fleksible og omstillingsparate mennesker værdsatte?

Her er en række bud på dét, vi stadig skal stå fast på i vores tilværelse.

Svend Brinkmann
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er særdeles glædeligt for mig, at min bog 'Stå fast' fortsat ansporer til debat og refleksion her næsten to år efter dens udgivelse. Senest i Politikens veloplagte kronik 18.06.16, skrevet af forsker ved Grundtvig Centeret Katrine Frøkjær Baunvig. Kronikkens overskrift er et spørgsmål: 'Hvad er det, vi skal stå fast på, Brinkmann?'

På baggrund af den direkte henvendelse til mig, må det være rigtigt, at jeg responderer og korrigerer to centrale misforståelser.

Baunvigs kronik fremstår som en (bevidst) impressionistisk og fragmenteret fremstilling af en aktuel virkelighed, som i sig selv er fragmenteret. Tiden er præget af 'accelerationskultur', konstant forandring, og individet reagerer ved at gå ned med stress og udvikle depression – med mindre man i tide opsøger professionel hjælp hos terapeuter eller coaches.

Og dét er kronikkens ærinde: At forsvare brugen af professionel hjælp til personlig udvikling. Hele udviklingskulturen opfattes af kronikøren som et 'biprodukt af den subjektive frisættelse, som man ikke kan slippe af med uden at smide barnet ud med badevandet.'

Pålidelighed er ikke noget, der bare er i vores verden. Det er en uomgængelig fordring til mennesket, som en forudsætning for, at vi kan regne med hinanden og leve op til vores ansvar for hinanden.

Derfor skal vi ikke 'fyre vores coach', som der ellers står i 'Stå fast'. Der gives for Baunvig intet alternativ til den accelererende kultur og dens selvudviklingskrav, hvorfor hun mangler svar fra undertegnede: 'Jeg savner et svar på, hvordan man forener kravet om konservativ rodfæstethed med et socialkonstruktivisatisk udgangspunkt. Eller sagt med andre ord: Når tiden dikterer fri og flydende identitetsdannelse, forstår jeg ganske enkelt ikke, hvad det er, jeg skal stå fast på.'

Her finder vi den første misforståelse hos Baunvig. I hvert fald hvis hun mener, at det er Stå fast, der har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Socialkonstruktivismen er en mangesidet socialvidenskabelig teoridannelse, der afviser ideen om, at noget er givet som betingelser for vores liv og samfund. For socialkonstruktivismen er alt i princippet til forhandling (måske bortset fra at alt er til forhandling). Men det er netop ikke mit udgangspunkt.

Mit udgangspunkt er, at mennesket er et sårbart og dødeligt væsen, der finder sig kastet ind i en verden, det ikke selv har skabt, og hvor det mødes af en række fordringer, der ikke blot er subjektive, men som udspringer af vores forhold til andre mennesker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er korrekt, at 'tiden dikterer fri og flydende identitetsdannelse', men netop derfor ser jeg det som en menneskelig opgave at skabe sammenhæng og selvkonstans i tilværelsen. Jeg er enig med filosoffen Hannah Arendt, der skrev, at selv om der ikke findes nogen pålidelig sikkerhed, kan mennesket være pålideligt. Pålidelighed er ikke noget, der bare er i vores verden. Det er en uomgængelig fordring til mennesket, som en forudsætning for, at vi kan regne med hinanden og leve op til vores ansvar for hinanden.

Den anden centrale misforståelse i kronikken ses, når Baunvig karakteriserer mit ærinde som et opgør med 'tidens udviklingstrang'. Nej, det er ikke undertitlen på 'Stå fast', selv om mange har fejllæst dette. Den korrekte undertitel er ”et opgør med tidens udviklingstvang”. Der er stor forskel på en trang og en tvang.

Jeg kan have en trang til at spise en stor bøf. Det kan man have forskellige holdninger til, men det er en anden og alvorligere diskussion, hvis nogen vil tvinge mig til at spise bøffen. At folk læser selvhjælpsbøger, går til coach eller på kursus i personlig udvikling, står dem selvfølgelig helt frit for. Min kritik i 'Stå fast' handler om, at en bestemt form for personlig udvikling pålægges individer i uddannelsessystemet og arbejdslivet, at vores selv kapitaliseres og sælges som en vare, at forskellige menneskelige grundfænomener (anerkendelse, tillid osv.) gøres til midler for performancemaksimering snarere end at ses som mål i sig selv. Kort sagt at det rodfæstede menneske ses som forkert, og at kun det 'positive, fleksible og omstillingsparate menneske' ses som rigtigt.

En konspirationsteoretisk læser kunne næsten få den tanke, at jeg havde bedt Baunvig om at skrive sin kronik (denne konspirationsteori kan dog afvises!). For til august udkommer min opfølger på 'Stå fast', som netop udpeger ti menneskelige grundfænomener, som det er værd at stå fast på. De er ikke bare subjektive størrelser eller 'sociale konstruktioner', men faktiske Ståsteder (som også er bogens titel), der har mening og værdi i sig selv.

Det er ståsteder som frihed, kærlighed, tilgivelse, ansvar og værdighed. Der er noget befriende ved tanken om, at sådanne ståsteder ikke er op til en selv. Min tese er, at en besindelse på sådanne etiske og eksistentielle ståsteder (og listen kunne være meget længere) kan give mennesker noget relativt fast at pejle efter i en tid, der, som Baunvig skriver, kræver at mennesker udvikler 'en godartet skizofreni for at kunne bevæge sig imellem de mange forskellige sfærer og sprogspil, tilværelsen rummer.'

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skizofreni er ikke personlighedsspaltning, men er som psykiatrisk lidelse karakteriseret ved en række lidelsesfulde tankeforstyrrelser og hallucinationer. Hvis man absolut skal bruge skizofrenibegrebet i overført forstand her, så må det henvise til det menneske, der ligger under for hallucinationen om, at 'sandheden er inde i mig!', at 'alt er muligt, hvis bare jeg vil det!' og at 'livet er op til mig!', som fortsat kolporteres af utallige coaches og selvudviklere i dagens udviklingskultur.

Løsningen på vores problemer består ikke i at acceptere disse illusioner, men i at nedbryde dem, hvilket var formålet med Stå fast. I Ståsteder er formålet så mere opbyggeligt at pege på og diskutere, hvad det er værd at stå fast på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden