Det startede som så mange andre fredage aftener men inden jeg lod mit hoved ramme hovedpuden skulle jeg lige læse de sidste nyheder. Jeg blev med det samme ramt af gule breaking bjælker hos alle de danske og internationale medier. Et voldsomt angreb foldede sig ud i Paris’ gader og jeg vidste, at det ville blive en lang nat.
I skrivende stund er 128 uskyldige franskmænd døde mens 99 liv svæver imellem liv og død. Jeg har hele dagen gået rundt overvældet af sorg, magtesløshed og en smerte i maven så voldsom, at jeg sjældent har oplevet noget lignende. Jeg fattes sjældent ord men hvad i alverden skal jeg sige?
