Borgerlige bøjer nakken for israelske bøllemetoder

Israel vil bestemme, hvem Folketingets formand må tale med i Mellemøsten. Og borgerlige danske politikere synes, at det er helt fint. Det er det ikke. Det er uhørt.

Zenia Stampe

Kan man forestille sig, at det danske militær vil sortere i, hvilke politikere fra udenlandske demokratier, der må føre dialog med borgere i Danmark? Eller forhindre at danskere med en bestemt etnicitet fører dialog med en formand for et udenlandsk demokratisk parlament?

Nej. Under ingen omstændigheder. Det er ikke et demokrati, der gør sådan. Men sådan gør Israel.

Folketingets formand Mogens Lykketoft er i øjeblikket på arbejdsrejse til Mellemøsten, hvor han skal have dialog med forskellige parter. Han skulle til Gaza, og han har også forsøgt at få et møde i stand med formanden og næstformanden for det israelske parlament Knesset. De havde ikke tid.

Derfor mener de heller ikke, at Mogens Lykketoft skal have mulighed for dialog med palæstinensere i Gaza. Og de mener, at de har ret til at hindre denne dialog.

Vi tager den lige igen. Mogens Lykketoft er formand for Folketinget. Han er overhoved for Danmarks parlament. Næst efter statsministeren er han den fremmeste repræsentant for vores demokrati. Og de vil kontrollere, hvem han taler med? Han nægtes adgang til helt almindelig demokratisk dialog?

Det er fuldkommen chokerende. Grotesk.

Og vanviddet fortsætter, når borgerlige politikere som Søren Pind (V), Lene Espersen (C) og Søren Espersen (DF) lægger skylden på - ikke Israel, men Mogens Lykketoft. De anklager Mogens Lykketoft for at tage parti i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Men det er da Søren Pind, Lene Espersen og Søren Espersen, der vælger side, når de accepterer, at Israel har ret til at bestemme, hvem danskere og palæstinensere må tale med. Mod demokratisk dialog. Mod Danmarks interesser.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce