Guantánamolejren blev aldrig en rigtig god idé. Det var problematisk nok, at én nation (USA) lod folk fra en anden stat (ofte arabisk) arrestere i en tredje stat (Afghanistan) og fløj dem den halve jord rundt for at bure dem inde i et isoleret tropefængsel. Men da USA undlod at præsentere de indespærrede i Guantánamo for en anklage, undlod at give dem en advokat efter eget valg og undlod at sætte dem for en dommer ved en åben retssag, var den helt gal. Nu får vi vores eget Guantánamo i Sandholmlejren i Blovstrød – under kodeordet ’tålt ophold’. Her vil vores stat lænke mennesker i evighed, om det skal være – nogen af dem uden dom, andre efter at have udstået én straf, men uden at være idømt en ny straf. Det er en retlig fallit. Kun totalitære stater sætter folk i lænker uden dom, uden tidsfrist og uden at kunne gøre sig fortjent til komme fri. Selvfølgelig har Danmark ligesom andre stater både moralsk og juridisk ret til at afvise en udlænding, som ikke opfylder de danske krav til asyl, og ret til at udvise udlændinge, som ikke har ophold, eller som ved dom har mistet retten til ophold. Moralsk er der vel heller ingen grund til at give husly til mennesker, som truer en af os på livet. Men loven må følge med. Hvor længe vil vi lade dem lænke til Sandholm? Uden ret til arbejde? Uden sociale rettigheder? Uden borgerrettigheder? Nogle af os vil tro på Politiets Efterretningstjeneste, når den siger, at landets mest omtalte tuneser var ude på at slå tegneren Kurt Westergaard ihjel. Hans kone siger selvfølgelig, at han ikke kunne krumme en fjer på en undulat. Flere retsinstanser har faktisk sagt god for PET’s begrundelse for udvisningen. Men PET afviser at stille ham for en dommer for at beskytte sine kilder. Dér står vi så, og det gør tuneseren også, for vi er endnu ikke så langt ude, at vi sender folk i armene på torturbødler i andre lande. Men ret beset har tuneseren også krav på retssikkerhed og adgang til at forsvare sig. Hvis en sådan retssag vitterligt – af hensyn til rigets sikkerhed – ikke kan gennemføres ved en normal, åben retssag, må et minimum være, at en retsbehandling gennemføres under overværelse af Folketingets kontroludvalg for Politiets Efterretningstjeneste. Ved vi overhovedet, om dette udvalg har sikret sig indsigt i tuneser-sagen? Andre på tålt ophold er lænket til Sandholm, fordi vi bare ikke vil have dem, uanset at de heller ikke kan tage hjem. Eller på tålt ophold, fordi det har vist sig umuligt at smide dem ud af landet efter en fængselsstraf. I stedet lægges de så i danske lænker – indtil vilkår i andre lande måtte forandre sig. Tidsudmålingen er i alle andre sammenhænge ellers et vigtigt straffeparameter. Det må også gælde for såvel tuneseren som andre udlændinge, som ikke opfylder krav til asyl, og udlændinge, som ved dom har mistet retten til ophold? Vi ved, at det tålte ophold vil gøre dem syge, hvis de ikke er det i forvejen. Er vi alligevel parat til – hvis det fortsat viser sig umuligt at udvise dem – at nægte dem adgang til arbejde, til sociale rettigheder og borgerrettigheder i fem år? Femten år? Eller hele livet? Nægte dem mulighed for at gøre sig fortjent til livet uden for lejren? Selv en morder vil ellers komme ud af fængslet før tid, hvis han opfører sig ordentligt. Skal Danmark være et land, hvor man kan tage politiske og sociale rettigheder fra mennesker på ubestemt tid? Så find et ærligere ord end tålt ophold. Sig det bare – sig, at i Danmark gør vi ligesom i Guantánamo.