En af de få positive ting, der kan siges om konflikten mellem israelere og palæstinensere, er, at alle ved, hvad løsningen på den er.
Israelerne og palæstinenserne skal have hver deres stat, med Israels 1967-grænser som delingslinje. Det er grundtanken i både Clintons mæglingsforslag fra 2000 og den arabiske fredsplan fra 2002.
Tragedien er, at israelerne står så stærkt på kort sigt, at de ikke vil give de nødvendige indrømmelser, og at palæstinenserne står så svagt, at de har svært ikke bare ved at give indrømmelser, men også ved overhovedet at fungere som forhandlingspart.




























