Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Merkel er en sjælden fugl i EU. Hun siger utvetydigt fra, når samfundets sammenhængskraft og tolerance sættes på spil«.
Foto: ANDERS BIRCH

»Merkel er en sjælden fugl i EU. Hun siger utvetydigt fra, når samfundets sammenhængskraft og tolerance sættes på spil«.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Merkel kaster lys i Vatikanets kældre

Den tyske kansler talte Rom midt imod og fik paven i telefonen.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politisk mod gavner ikke bare sandheden.

I gunstige tilfælde får man også skiftet dårlige vælgere ud med gode.

For første gang i forbundsrepublikkens historie har den tyske kansler kaldt paven i Rom til orden. Angela Merkel efterlyste i sidste uge en klar holdning fra Vatikanet, efter at pave Benedikt i januar rehabiliterede det berygtede fundamentalistiske Pius-broderskab.

En af dets fire biskopper er englænderen Richard Williamson, der mener at have sikre beviser for, at ingen jøder er omkommet i Hitlers gaskamre.

Merkels historiske udspil var et vovestykke. Paven er tysker og hedder Joseph Ratzinger. Merkel leder et kristent parti, CDU. Halvdelen af dets medlemmer er katolikker. I CDU’s bayerske søsterparti, CSU, er tallet 77 procent. Et rystet partiapparat frygtede, at Merkels røffel ville koste CDU/CSU en nedgang på 2 procentpoint i meningsmålingerne.

Men hvad skete der? Paven fjernede i søndags enhver tvivl om sin holdning i en personlig telefonsamtale med Merkel. I en fællesudtalelse siger de to, at det ligger dem på hjerte, at holocaust for evigt må stå som en advarsel til menneskeheden. En gallup samme dag afslørede, at 67 procent af de tyske katolikker mener, at rehabiliteringen har skadet deres kirke.

Merkel er en sjælden fugl i EU. Hun siger utvetydigt fra, når samfundets sammenhængskraft og tolerance sættes på spil. For hende er holocaustbenægtelse et angreb på den tyske statsræson.

Antisemitiske forsøg på at tale Hitlers folkemord ud af verden er ikke bare en hån mod tyske jøder og jøder i almindelighed. Det er en udfordring til alle. Det demokratiske Tyskland blev i 1949 rejst på ruinerne af Hitlers forbrydelser.

Det samme gælder FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948. Den skyldes »barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed«, som det hedder.

Merkel kunne have trukket på skuldrene og sagt, at den sag ikke var hendes bord. Ingen havde opfordret hende til at tale. Hun gjorde det af egen fri vilje for at beskytte den tyske samfundsorden i et spørgsmål af grundlæggende betydning.

Merkel kan ikke acceptere intolerance, racisme, forhånelse af mindretal, kort sagt alt det, der er drivkraften i den katolske sekt, som Vatikanet har åbnet sine døre for efter 20 års udstødelse.

Nogle tyske præster og politikere så helst ikke, at Merkel sagde det samme til paven, som de ville have jublet over, hvis hun havde sagt det til en muslimsk hadeprædikant med lige så formørkede synspunkter på holocaust, homoseksuelle, kvinder og folkestyre, som Pius-broderskabet og dets slæng i Vatikanet har.

Derfor hvisker de i stedet til aviserne, at man mærker, at Merkel er vokset op i det kommunistiske Østtyskland. Her holdt øvrigheden sig ikke tilbage fra at vejlede sine undersåtter i takt og tone.

De, der slår Merkel i hovedet med DDR i stedet for at forholde sig til substansen i sagen, kan åbenbart ikke skelne et demokratis krav fra et diktaturs, når deres yndlingsfordomme bliver udfordret. Deres dømmekraft måler sig ikke med Merkels.

Under alle omstændigheder har Vatikanet haft brug for at blive vækket af sin slummer. Biskop Williamsons holocaustbenægtelse har takket være en politianmeldelse i Canada været en kendt sag i katolske kredse siden 1989 og altså netop dengang, Ratzinger var sat på sagen af den daværende pave Johannes Paul II.

Williamson har siden været en helt på nynazistiske hjemmesider. Broderskabet er spækket med ligesindede. En anden af de fire rehabiliterede Pius-biskopper, franskmanden Bernard Tissier de Mallerais, holder årlige messer i Auschwitz for »det største holocaust i menneskehedens historie«. Ikke for jøderne, forstås, men for aborterede fostre.

Findes der ikke et eneste stykke papir i Vatikanets kældre om alt det? De højere lag i romerkirken har åbenbart ikke fundet Pius-brødrenes trossætninger påfaldende, siden broderskabet nu er taget til nåde. Her har nogen været mere tonedøv, end politiet tillader. Og Merkel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden