Skal man tro Anders Fogh Rasmussen (V), er dansk økonomi et uskyldigt offer for en finanskrise, som Danmark hverken har lod eller del i.
Siden statsministeren i nytårstalen for første gang erkendte, at dansk økonomi var alvorligt ramt af krisen, har han gentagne gange fastslået, at krisen er kommet til os udefra. »En international finanskrise er kommet skyllende, og den er også kommet ind over os«, som han tirsdag formulerede det på sit ugentlige pressemøde. Men Danmarks økonomiske krise skyldes ikke blot den internationale finanskrise. I Danmarks tilfælde er krisen i høj grad selvforskyldt. VK-regeringen har de seneste syv år pumpet dansk økonomi op til et helt uholdbart niveau.
Det var derfor, at Danmark blev det første EU-land, der røg ud i recession. Og det er derfor, at Danmark er blandt de lande, der bliver hårdest ramt af den økonomiske nedtur. Men hvorfor er det endt så galt for en økonomi, der i en årrække blev berømmet for at være en af de sundeste i verden? Forklaringen kan koges ned til fire faktorer: 1. Offentlig forbrugsfest Sjældent har en dansk regering fråset så meget med pengene som VK-regeringen. På trods af at dansk økonomi nød gavn af den internationale højkonjunktur, pøsede regeringen penge på økonomien i ét væk. De økonomiske vismænd har regnet ud, at den såkaldte finanseffekt i gennemsnit har været på 0,5 procentpoint – i en periode, hvor finanseffekten burde have været negativ. I runde tal svarer det til, at regeringen har stimuleret dansk økonomi med 100 mia. kr. mere, end det var nødvendigt – uden at det for alvor har løftet kvaliteten af den offentlige sektor. Helt grotesk var det i 2006, hvor der var en finanseffekt på 1,1 procentpoint, samtidig med at dansk økonomi havde en rekordhøj vækst på 3,3 procent. Det svarer til at hælde raketbrændstof på en rødglødende motor. 2. Skattelettelser Fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne i kroner og øre var reelt en skattelettelse. Lettelsen blev øjeblikkeligt indregnet i boligpriserne, hvilket skabte en enorm værdiforøgelse, som i stor stil gik til privatforbrug. Boomet i samtalekøkkener og carporte var i høj grad medvirkende til at skabe overophedning på arbejdsmarkedet. 3. Låneliberalisering Samtidig med skattestoppet blev der gennemført en lempeligere lovgivning for realkreditlån. Rentetilpasningslånene var blevet indført, lige før VK-regeringen kom til.
