Regeringens kurs i håndteringen af finanskrisen er svær at blive klog på.
Seneste eksempel er sagen om endnu en redningspakke til de danske banker. For blot to uger siden kaldte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) det »en rigtig, rigtig dårlig idé«, at staten skulle købe aktier i bankerne. Mandag lød det så fra statsministeren, at der er behov for at skyde penge ind i bankerne, fordi de »er havnet i en såkaldt kreditklemme, hvor det er svært at skaffe risikovillig egenkapital«. Men én ting er, at regeringen på ny halser bagefter med lappegrejet. Langt mere urovækkende er det at høre dens diagnose. Ifølge regeringen er bankernes problemer skabt af den globale finanskrise. Men det er forkert. De danske bankers problemer er først og fremmest selvskabte. De seneste år har danske banker bortødslet penge i et hidtil uset omfang. Ifølge en artikel, som i morgen bliver offentliggjort i fagtidsskriftet Finans/Invest, har danske banker lånt 500 mia. kr. mere ud, end de selv har i almindelige indlån. 500 mia. kr. svarer til den samlede danske statsgæld. At bankernes udlån er større end deres indlån, er ikke alene et nyt fænomen. Det er også et udtryk for en hidsig vækst i bankernes udlån. En udlånsvækst, som kun har kunnet ladet sig gøre, fordi bankerne hentede pengene i udlandet. Og hvem har bankerne så lånt pengene til? Det korte svar er: tilsyneladende hvem som helst. Som vi har set den seneste tid, har landets banker, anført af Danske Bank, for eksempel pumpet hundrede af millioner i IT Factory. Og nej, det er ikke et enestående eksempel. Når vi på ét år har sagt farvel til syv danske banker, skyldes det, at bankerne i stor stil har lånt penge ud til erhvervsfolk, der bygger deres forretninger på luftkasteller. Tag for eksempel Roskilde Bank, der excellerede i at låne penge ud til ejendomsspekulanter med tvivlsomt ry. Listen over kunder talte således de nu konkursbegærede finansfolk Kenneth Schwartz Thomsen, Steen Gude og Jørgen ’Flexplan’ Olsen. Når man låner penge ud til den slags mennesker, beder man om problemer. Det gigantiske indlånsunderskud på 500 mia. kr. og skrækeksemplerne fra Roskilde Bank, BankTrelleborg, EBH Bank og andre banker er hovedårsagerne til, at udenlandske investorer ikke længere vil låne penge til danske banker. Som nationalbankdirektør Nils Bernstein forleden konstaterede i sin tale på Finansrådets årsmøde: »Den forretningsmodel, som pengeinstitutterne siden årtusindeskiftet i stigende grad har anvendt, er ikke holdbar i sin hidtidige form«. Kontante ord fra en nationalbankdirektør, der samtidig fremlagde et andet tal, der viser, hvordan bankerne er gået amok i udlån de seneste år. I 2008 havde bankerne således udlånt deres egenkapital 9 gange. Fem år tidligere, i 2003, var tallet blot 7, hvilket faktisk også var gennemsnittet de foregående 30 år. Uden ny kapital vil en tilbagevenden til den gearing kræve, at bankerne reducerer deres udlån med 25 procent. Det vil selvfølgelig være stærkt skadeligt for dansk økonomi, hvis bankerne i løbet af kort tid nedbringer deres udlån i det omfang. Og derfor kan der være grunde til at lade staten hjælpe dem. Men det vil være helt uacceptabelt, hvis det ikke får alvorlige konsekvenser for bankerne og deres ledelser, at de i den grad har svinet med pengene, og at der har været så ringe kontrol med udlånene, som vi senest har set det i sagen om IT Factory, hvor Danske Bank ikke engang evnede at læse IT-selskabets regnskab. Om regeringen tør at tage fat om de banker, der med deres hidsige udlån har medvirket til at pumpe dansk økonomi op og få den til at fremstå stærkere, end den reelt var, bliver interessant at følge. Nationalbankdirektør Nils Bernstein er ikke i tvivl: »Efter min opfattelse viser det seneste halve års oplevelser, at der er behov for mere direkte offentlig kontrol af pengeinstitutternes virksomhed«.
