Hverken Israels eller Hamas’ ledere er tossede, irrationelle eller i øvrigt formørkede.
Set fra Hamas’ synspunkt er sidste uges krigshandlinger resultatet af en bevidst provokation – missilangreb på israelske landsbyer og byer med en befolkning på en kvart million mennesker, der lever inden for Hamas-raketternes 35 kilometers rækkevidde. Urolighederne er en styrkeprøve mellem de krigsførende parter, der forsøger at forbedre deres forhandlingspositioner op til de snart forestående forhandlinger om en ny våbenhvile. Begge parter ved, at de ikke kan nedkæmpe fjenden militært, og at de er dømt til at leve side om side. Det eneste, israelerne kan gøre sig håb om, er at tvinge Hamas til at ophøre med at affyre raketter mod Israel og så i øvrigt svække Hamas’ militære kapacitet for en tid. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig Israels situation med en kvart million borgere under beskydning i det sidste års tid.
Den kendsgerning, at de fleste af de 6.000 eller flere missiler, der regnede ned over Israel, ikke kostede flere end tre mennesker livet, siger intet om Hamas’ hensigter, men alt om deres raketters træfsikkerhed.
