Den indiske forfatter Aravind Adiga har formuleret omvæltningen enkelt: »Fremtiden tilhører den gule og brune mand«.
Valget af Barack Obama som USA’s præsident var heldigvis ikke blot et enkeltstående tilfælde. Tværtimod vinder demokratiske politikere frem over hele kloden – mange med et overraskende populært budskab om større mangfoldighed og tolerance. Efter en højkonjunktur, der var præget af smålig værdipolitik, kommer nu en periode med økonomisk lavkonjunktur, der omvendt tegner til at blive styret af en mere generøs og åbensindet fordelingspolitik. I Amerika stemte et rekordstort antal vælgerne på et håb om en fælles fremtid – imod den frygtens politik, som nationalistiske og populistiske politikere har dyrket med succes siden årtusindeskiftet. Republikanerne blev bombet tilbage efter et årti med en dybt reaktionær kulturkamp. I weekenden gentog mønsteret sig i verdens største demokrati, Indien, hvor resultatet af den seneste måneds mega-valg endelig blev offentliggjort: Kongrespartiet vandt markant – og fik dermed sat det andet store parti, det hindu-nationalistiske Indisk Folkeparti (BJP) eftertrykkeligt på plads.
Højrefløjspartierne tabte et valg, hvor de konstant har forsøgt at udstille Kongrespartiet som for blødsødent over for muslimske indvandrere og islamistiske terrorister. Men vælgerflertallet gad ikke høre på mere hadefuld retorik. I Indien er det kun et spørgsmål om tid, før 38-årige Rahul Gandhi – søn af Kongrespartiets dronning, italienske-fødte Sonia Gandhi, og oldebarn af Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehru – indtager posten som ny premierminister og således træde i sine forfædres og Obamas fodspor.
