Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Ingen, der i de sidste to-tre tusinde år har gjort hævd på eneret til Jerusalem, er i det lange løb sluppet af sted med det«
Foto: ARIEL SCHALIT/AP

»Ingen, der i de sidste to-tre tusinde år har gjort hævd på eneret til Jerusalem, er i det lange løb sluppet af sted med det«

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anders Jerichow: Jerusalem er jo delt, Netanyahu

Israel vil aldrig kunne beholde det palæstinensiske Jerusalem for sig selv.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bibi Netanyahu, den israelske regeringsleder, siger, at Israel aldrig vil opgive Jerusalem – og lover, at byen aldrig igen vil blive delt.

Han glemmer noget. Jerusalem er allerede delt og har været det så længe, nogen kan huske.

Byen er elsket, men også hærget af strid og i dén grad delt – nationalt, etnisk, religiøst og på kryds og tværs.

Ingen ved det bedre end taxachauffører i den hellige by. Jødisk-israelske chauffører vil kræve et tillæg for at køre til flere palæstinensiske kvarterer. En palæstinensisk chauffør vil modsat tøve med at køre til jødiske kvarterer.

De ved, hvor uofficielle grænser skærer gennem byen, som Netanyahu kalder ’genforenet’ siden Israels erobring af det palæstinensiske Østjerusalem i 1967.

Som traditionen siger, ville Gud give Jerusalem 90 procent af verdens skønhed, men også 90 procent af dens lidelse.

Jerusalem er så smuk som få byer, og ingen tvivl om, at israelerne har gjort den endnu smukkere. Men i takt med skønheden er smerten ved at tvinge et ’byfællesskab’ eller en ’enhed’ ned over mennesker, der hverken ønsker hinanden eller værdsætter hinandens naboskab.

Mere end en snes magter eller kulturer har de sidste 2.500 år sat sig på Jerusalem. Alle har været overbevist om et særligt ejerskab til byen.

Men niksen biksen – alle, der har krævet Jerusalem for sig selv, har hidtil været dømt til at miste byen. Og intet tyder på, at Israel vil være i stand til at vinde palæstinensernes begejstring for Netanyahus forestilling om, at Jerusalems fremtid nu er gjort.

I den hellige by, hvor mennesker skulle tilbede Gud, er de endt med at tilbede klipper og sten. Israelere og palæstinensere konkurrerer både om traditionen og retten til historien. Hvem kom først? Hvem kan dokumentere et historisk ejerskab til byen ved arkæologers hæmningsløse udgravninger?

Bill Clinton foreslog som amerikansk præsident, at man skulle overlade suveræniteten over verdens helligste klippeknold til Gud – underforstået: Ingen rører ved noget.

På denne klippe påbød Vorherre ifølge traditionen Abraham at ofre sin søn. På samme klippe stod de jødiske templer med det helligste hellige, hvor den øverste rabbiner kunne tale med Herren. Her blev lovtavlerne opbevaret. Og her gjorde profeten Muhammed også holdt på sin himmelfærd. I dag er Grædemuren forneden og Omarhelligdommen foroven.

Ville Israel og palæstinenserne følge Clintons idé? Ikke tale om. I Jerusalem taler alle om fred, men de færreste stoler på hinanden. Ingen steder kommer man tættere på Himlen, men få steder vil man i dén grad bero på noget andet end jordisk magt. Således også Netanyahu.

Jerusalem er heller ikke alene delt mellem israelere og palæstinensere. Verdslige jøder føler sig også fortrængt at ortodokse. Kristne palæstinensere er under pres fra muslimer. Og tilhængere af en forsonlig deling bliver i alle bydele kuet, chikaneret og regulært undertrykt af ekstremister, der ønsker byen for sig selv.

Det ændrer ikke på, at Jerusalem fortsat er delt. Israel har siden juni 1967 investeret milliarder af shekel i at koble det jødiske Vestjerusalem og det palæstinensiske Østjerusalem sammen.

Der er ofret formuer på at forskønne den historiske by. Og aldrig har Jerusalem været så smuk. Men ingen jerusalemit vil være i tvivl om forskellen mellem øst og vest, og ligesom israelere nødig færdes i palæstinensiske kvarterer, kommer palæstinensere sjældent i israelske.

Netanyahu udtrykker en ambition, som også palæstinensere i stort tal deler – om at holde byen for sig selv. Så langt er deres drøm både fælles og illusorisk.

Men han fortrænger, at ingen, der i de sidste to-tre tusinde år har gjort hævd på eneret til Jerusalem, i det lange løb er sluppet af sted med det.

Mange har gennem historien vundet Jerusalem med vold. Men ingen har fastholdt byen med magt.

Kun dén, som vil dele den hellige by, kan håbe at vinde retten til sin del.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden