Det er med Europaparlamentet som med slankekure.
Indimellem bliver det hysterisk. Men det vigtige er som bekendt ikke, hvad man spiser mellem jul og nytår, men mellem nytår og jul. Og Europaparlamentet viser heller ikke sin vigtighed ved valgene, men mellem valgene. Nu skal vi til det igen. De næste uger vil politikere og medier med forudsigelige kampagner desperat forsøge at gøre bod for deres skamfulde negligering af parlamentet siden sidste valg. Vi kender både de positive og de negative historier. Til de positive hører, at EU og dets parlament globalt set er en mageløs succes, som har bidraget til at skabe fred på et kontinent, der før var præget af rivalisering og konflikt. Til de negative hører den faste historie om idiotien i, at parlamentet stadig flytter frem og tilbage mellem mødesale i Strasbourg og Bruxelles. Begge historier er rigtige. Hvordan kan man respektere et parlament, som ikke engang kan bestemme sin egen adresse? På den anden side: Idiotisk eller ej – EU og parlamentet har vitterlig bidraget til fred og åbne grænser, som andre landekredse kun kan drømme om. Både partier og medier skulle skamme sig – igen. Vi vælgere er jo ikke dummere, end at vi kan se, om partierne opstiller politikere på vej op eller på vej ud.
