Det er ingen naturlov, at Venstre og Socialdemokraterne fortsat skal være de to dominerende partier i Danmark.
Tværtimod viste ugens valg til Europaparlamentet, at vælgerne er så meget i skred, at SF og Dansk Folkeparti snart vil kunne gøre de to gamle blokpartier rangen stridig – og dermed skabe en ny og uforudsigelig dynamik, der er afkoblet alle former for sociale interessemodsætninger: »Jeg vil ikke afskrive nogen parlamentarisk mulighed«, som Pia Kjærsgaard snedigt siger, i bevidstheden om, at VKO-blokken krakelerer en skønne dag. I stedet for to entydige blokke, domineret af to monopolpartier, er vi på vej mod en tilstand, hvor fire mellemstore partier sætter dagsordenen: Fra hver sin yderfløj er Socialistisk og Dansk Folkeparti vokset frem til at blive størst i flere valgkredse. Ved søndagens valg indtog Dansk Folkeparti fem nye højborge. Med den måske kommende partiformand, Morten Messerschmidt, som spydspids triumferede Dansk Folkeparti med flest stemmer i Tårnby, Glostrup, Odsherred, Slagelse og Frederikssund. Fra at være protestparti er pianisterne blevet politisk mainstream. SF vinder samtidig markant frem og dominerer nu i alle opstillingskredse i København, bortset fra en enkelt på Amager. Ikke overraskende står SF stærkest på Nørrebro med over 33 procent af stemmerne, men folkesocialisterne vandt også valget på urkonservative Frederiksberg. Også SF er dermed ved at blive bredt anerkendt som et pragmatisk middelklasseparti. FORELØBIG er Socialdemokraterne større på landsplan end SF, og Venstre større end Dansk Folkeparti, men styrkeforholdet har forskubbet sig. Vandringen har en klar retning: Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre bløder vælgere til SF, mens Venstre og de konservative leverer blåt blod til et større Dansk Folkeparti. I større skala har det samme mønster udfoldet sig på verdensplan siden Berlinmurens fald: Den kolde krigs ideologiske modsætning mellem to supermagter er afløst af en multipolær verdensorden med flere skiftende regionale stormagter. Binær blokpolitik er erstattet af flertydige alliancemuligheder. I dag er det således ved at være et åbent magtspil, hvem der egentlig kan få gennemtrumfet deres politiske viljer rundt omkring i verden. Her på hjemmefronten bevæger vi os også mod en ny multipolær magtbalance med flere regionale magtspillere. I købstæder som Køge, Kalundborg og Kolding er vælgerne nogenlunde lige delt mellem fire forskellige partier: De vindjakkeklædte socialdemokrater er skåret ned til samme størrelse som alle de offentligt ansatte SF’ere med fornuftigt fodtøj, og Venstres ’city cowboys’ klarer sig ikke længere bedre end kolerikerne fra Dansk Folkeparti. De fire partier tegner sig hver især for cirka 20 procent af vælgerne i stadig flere af landets 98 kommuner, mens de konservative, de radikale og Enhedslisten så må nøjes med at kæmpe om resterne. DE TIDLIGERE protestpartier på yderfløjen er den nye midte. I hver sin blok siger SF og Dansk Folkeparti i dag nogenlunde det samme som deres respektive skyggepartier – Socialdemokraterne og Venstre – men med en hårdere retorisk kant, lidenskabeligt engagement og ærgerrighed. Folkepartierne formår at mobilisere folk. I stedet for to blokke – med små moderate partier i midten – er dansk politik ved at finde en ny form, der bryder den binære blokpolitik. I praksis kan de fire mellemstore partier nemlig sagtens samarbejde på kryds og tværs. I velfærdspolitikken står Venstre uden for det såkaldte ’sociale flertal’, mens Dansk Folkeparti har isoleret sig i EU-debatten. Flere andre sjove trekantsdramaer er også mulige. Fra kun at have spillet en symbolsk birolle er DF og SF ved at erobre hovedrollerne i det realpolitiske spil. Det bør derfor ikke overraske, at netop toppen i Dansk Folkeparti dominerer Berlingske Nyhedsmagasins liste over de mest magtfulde danskere: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup er alle i top-10. Lederen af Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager, sniger sig ikke engang ind i top-100, mens SF’s formand Villy Søvndals er den 28. mest magtfulde person. Yderfløjene er kommet ind fra kulden og har skabt et nyt fire-partisystem.
