Man kan ikke sige, at regeringen har haft en heldig hånd med håndteringen af den største økonomiske nedtur siden 1940’erne. Først gik der næsten et år fra krisens udbrud, til regeringen fattede, at også dansk økonomi var hårdt ramt. Dernæst valgte regeringen at pumpe milliarder af kroner ind i de danske banker med det formål at få bankerne til at låne penge ud til de kriseramte virksomheder. Virksomhederne spejder stadig efter pengene. Endelige afviste man alle råd om at fyre op under de offentlige investeringer for på den måde at bremse eksplosionen i ledigheden.

I stedet satsede man alt på, at frigivelsen af pengene i Den Særlige Pensionsopsparing (SP) ville få danskerne til at bruge de mange milliarder i ordningen på privatforbrug. Set ud fra en traditionel købmandslogik virkede ideen ualmindelig oplagt. Ved udgangen af 2008 havde danskerne i alt opsparet 49 mia. kr. på Den Særlige Pensionsopsparing. Med beslutningen om at åbne for opsparingen ville regeringen opnå to ting. For det første slap den for at bruge offentlige kroner på at sætte gang i økonomien. For det andet ville der blive frigivet enorme summer, der kunne ryge direkte ud til forbrugerne og videre ud til butikkerne. Troede man … Men meget tyder på, at danskerne har slået forbrugsbremsen i. Selv om de længe har haft udsigt til udbetalingen af SP-milliarderne, og selv om det store flertal har haft fremgang i deres disponible indkomst, har danskerne valgt at skrue helt ned for privatforbruget.
Historisk stort fald Da Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde nationalregnskabstallene for 1. kvartal, viste de et fald i privatforbruget på 6,9 pct. det seneste år. Det er et historisk stort fald, og et fald der med god grund bekymrer økonomerne. Privatforbruget udgør langt over halvdelen af den økonomiske aktivitet. Det er for tidligt at afskrive effekten af, at der åbnet for udbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing. Over 80 procent af midlerne bliver hævet, og det er først inden for de seneste uger, at pengene er røget ind på danskernes bankkonti. Ikke desto mindre er der grund til en vis skepsis over regeringens forventninger om, at danskerne er klar til at kaste sig ud i en ny forbrugsfest. Af den enkle årsag, at danskerne har haft så meget gang i privatforbruget de seneste år, at det er svært at finde på mere at købe. Et kig på tallene viser, at danskerne har haft en veritabel forbrugseksplosion. På blot tre år, fra slutningen af 2004 til slutningen af 2007, steg danskernes privatforbrug med 16 procent. Aldrig tidligere i historien er danskerne gået så meget amok i tøj, hvidevarer, møbler, elektronik og biler. Mit gæt er, at de fleste danskere lige nu har svært ved at se, hvad de mangler. Og selv om det kan være svært at forstå for regeringens topfolk, er der trods alt grænser for, hvor meget rødvin danskerne kan bælle.
Grund til at spare op Lysten til øget forbrug bliver heller ikke større af, at boligejernes friværdi pisker nedad. Ifølge Realkredit Danmark er de samlede friværdier faldet med 28 pct., siden de toppede i 2006. Det er et fald på 560 mia. kr. Når dertil kommer, at mange danskere enten allerede er blevet arbejdsløse eller mærker den stigende risiko for arbejdsløshed, så er der gode grunde til at skrue ned for forbruget og øge opsparingen. Og set i lyset af, at danskerne er blandt de mest gældsatte i verden, kan det kun anbefales, at de gør privatøkonomien mere robust gennem en højere opsparing. Som sagt, er det alt for tidligt at afskrive virkningen af de frigivne midler fra Den Særlige Pensionsopsparing. Men set i lyset af danskernes forbrugsforstoppelse vil det være helt uansvarligt, hvis regeringen sætter sin lid til, at danskerne igen kaster sig ud i en forbrugsfest. Hvis regeringen vil gøre noget seriøst for at bremse den stigende arbejdsløshed og føre en krisepolitik, der faktisk virker, er der brug for helt andre virkemidler. Til en start kunne regeringen lade sig inspirere af de økonomiske vismænds råd om en vækstpakke. Som denne uges choktal fra industrien viste, koster det dyrt, at regeringen igen vælger at se passivt til.