Den mest påtrængende opgave for USA’s kommende præsident bliver redningen af amerikansk økonomi – og verdensøkonomien. Hvis verden skal undgå en økonomisk depression med galopperende arbejdsløshed, skal USA meget snart i gang med langt mere vidtrækkende initiativer, end vi har set indtil nu. Efter den seneste tids massive uro på finansmarkederne er situationen nu den, at en række redningspakker indtil videre har forhindret en total nedsmeltning af finanssystemet. Om vi undgår nedsmeltningen, er dog stadigt usikkert. Et er dog sikkert. Vi undgår ikke en massiv økonomisk nedtur i kølvandet på det finansielle kollaps. Spørgsmålet er blot, hvor lang og hvor grel nedturen bliver – og hvad der kan gøres for at begrænse omfanget af den. Det mest interessante bud på en besvarelse af det spørgsmål kommer fra Larry Summers, der var finansminister under Bill Clinton fra 1999 til 2001. Den 53-årige Summers, der blev professor på Harvard i en alder af 28 år, er en af stjernerne blandt amerikanske økonomer og anses som topkandidat til finansministerposten i en regering under Barack Obama. I ET INDLÆG i Financial Times redegjorde Larry Summers i sidste uge for, hvad han ville gøre for at bringe amerikansk økonomi på fode igen. For det første mener han, at der fortsat vil opstå behov for at hjælpe finanssektoren de kommende måneder. Mistilliden bankerne imellem er stadig så stor, at myndighederne med stor sandsynlighed skal hjælpe yderligere. Ifølge Larry Summers er der også behov for en massiv saltvandsindsprøjtning til økonomien i form af hjælp til de almindelige amerikanere. Men som han påpeger, er krisepakkerne blot en begyndelse. De afhjælper nemlig ikke det grundlæggende problem med amerikansk økonomi: at væksten i produktiviteten er gået i stå. I den nyere økonomiske historie har der været to perioder, hvor produktiviteten er vokset hurtigt. Den første periode strakte sig fra Anden Verdenskrig til slutningen af 1960’erne og skyldtes især, at der blev foretaget massive investeringer i den trafikale infrastruktur. Derefter fulgte en række triste år i 1970’erne og 1980’erne efterfulgt af 1990’ernes it-boom. I takt med at virksomhederne har høstet gevinsterne af it-boomet, er væksten i produktiviteten bremset op. Og det er netop derfor, verdensøkonomien kan få det rigtig skidt. Og det også derfor, der ifølge Larry Summers er akut behov for at sætte gang i investeringer, der kan skabe ny vækst i produktiviteten. Og Larry Summers har planen klar. For det første vil han investere kraftigt i bæredygtig energi og skabe en infrastruktur, der kan sikre en mere effektiv energiudnyttelse. For det andet vil han investere i bioteknologi og sætte turbo på udbygningen af bredbåndsnettet. Pengene til investeringerne vil han blandt andet hente fra en omlægning af skatterne, så investorerne tilskyndes til at investere i bæredygtig energi, bioteknologi og ny teknologi frem for i udviklingen af nye finansielle produkter. Som han skriver: »Finanskrisen har mindet os om, at økonomisk vækst, der skabes af finanssektoren, er problematisk«. LARRY SUMMERS’ investeringsplan er godt nyt for både verdensøkonomien og Danmark. Først og fremmest fordi planen viser, at USA’s førende økonomer har forstået dybden af de økonomiske udfordringer. Men også fordi investeringerne vil falde på områder, der kan gavne dansk eksport. Ikke mindst når det gælder bæredygtig energi. Så er spørgsmålet, om Danmark evner at gribe mulighederne. Den nuværende regerings vilje til at satse på fremtidens vækstbrancher tyder desværre ikke på, at det er tilfældet. Foghregeringen har aldrig fattet, at det er staten, der skal gå forrest, når det gælder udviklingen af fremtidens vækstområder. Den slags kræver nemlig langt større investeringer og risikovillighed, end det private erhvervsliv tør at binde an med. Som direktøren for Google, Eric Schmidt, påpegede i et indlæg i Financial Times, er det værd at huske på, at internettet blev udviklet for offentlige midler.