Læste i sektionsforsiden i torsdags, hvor Bjørn Bredal talte med den afghanske forfatter Atiq Rahimi, der har fået Frankrigs fornemste litterære pris, Goncourtprisen. Han fortalte om sit sprog, om sin frisindede og pluralistiske trosbekendelse, om, hvordan islam af talebanere og andre fordrejes til kvindeundertrykkelse og formørkelse, og i øvrigt om, hvordan han håber, at europæerne bliver i Afghanistan (som han selv flygtede fra i 1984), fordi demokrati er en universel menneskeret, som også afghanerne har krav på (»men det tager nok et par hundrede år, før det fungerer«).
LÆS ARTIKEL Afghansk eksilforfatter: Kaos passer alle parterne
På kanten af en litterær samtale fik vi en flig af de voldsomme sammenstød, der foregår i mange muslimske lande, og som i Irak, Afghanistan og nu Pakistan, hvor også vestlige lande deltager i de blodige opgør, har skabt stadig større kaos i de senere år.
Her kan vi som vesterlændinge investere et velanbragt engagement i dem, der forsøger at bekæmpe ikke bare terrorisme, men også den massive hverdagsundertrykkelse af især kvinder, som den oliefinansierede wahabisme prædiker – og håndhæver.
