Vælgere, der har tørstet efter et opgør med VKO, kender skuffelsen.

Først med radicoolbevægelsen, der fes ud i 2005 og dernæst med »nok er nok«-bevægelsen, der to år senere blev en historisk maveplasker. Og i alle VKO-årene har Socialdemokraterne forgæves spejdet efter et projekt, der kunne begejstre . Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange danskere med VKO-lede i denne tid sætter deres lid til en veltalende, veloplagt og karismatisk SF-leder med piben i mundvigen – som vandt endnu en valgsejr i tirsdags. For her er han måske? Forandringen? Fornyelsen? Oppositionens Messias?