Kernen i finanskrisen var, at enorme værdier gik tabt, da adskillige bobler bristede. Værditabet truede stribevis af banker og andre finansielle institutioners overlevelse, og den deraf følgende kreditkrise fik dramatiske konsekvenser for produktion, verdenshandel og beskæftigelse.
I lille Danmark betød det et fald på hele 5 procent af BNP i 2009. Et totalt sammenbrud blev kun afværget, fordi regeringer og centralbanker gennemførte en redningsaktion, hvor finanssektoren fik direkte og indirekte støtte, enorme garantier og en historisk lav rente.




























