Skal Nato og Afghanistans præsident, Hamid Karzai, søge forhandlinger med Taleban-bevægelsen om fred i stedet for kun at slås med den? Smuk tanke, man skal da forhandle med sine fjender. Nyt spørgsmål: Skal man være klar til at kritisere Nato og Karzai, hvis ’vores side’ begår fejl og slår civile ihjel? Naturligvis. Det hører med til et demokratisk samfund. Og endnu et spørgsmål: Skal vi stille krav om højere prioritering af den sociale og økonomiske indsats i Afghanistan? Jamen, selvfølgelig. Men hvorfor pokker stilles de samme krav ikke til Taleban? Hvor er f.eks. demonstrationerne for at få Taleban til at acceptere forhandlinger? Hvor er også protesterne mod Talebans myrderier? Taleban slår jo uendelig mange flere civile afghanere, dvs. deres egne, ihjel end Nato – og til forskel fra Nato myrder Taleban-bevægelsen de civile med vilje. Hører vi kritikken? Og hvor er demonstrationerne for at kræve social og civil udvikling i de Taleban-kontrollerede dele af Afghanistan? Hvad er målet? Er protesterne mod vestlig krigsførelse i den FN-godkendte krig mere motiveret af uvilje mod vores egen regering end af omsorg for afghanerne? Kritikerne af krigen fremfører jo ofte med stor fornøjelse, at store dele af Afghanistan faktisk er under Talebans kontrol. Går det bedre i disse områder? Kommer piger i skole? Prioriteres genopbygning frem for krig? Kan befolkningen være tryg ved magthaverne? Nej, nej, nej og nej. Men det er ikke nyt. Mens Taleban havde regeringsmagten i Kabul 1996-2001 var retssikkerheden også i bund. Piger blev i stort tal udelukket fra skoler. Kritikere blev henrettet. Og Afghanistans økonomi var værre end nogensinde. »Talebanernes øverste ledelse ønsker jo ikke at forhandle«, siger en afghansk tolk fra Kabul. »De vil ikke forhandle med amerikanere, og de vil ikke lytte til deres egen befolknings ønsker. De vil ikke engang lytte til Gud«. Alligevel: Taleban er ikke én bevægelse, men flere. Og det giver vel altid mening at søge en samtale med hvem som helst, der vil tale om fred. Men hvad er målet? At vi selv skal slippe ud af moradset? Eller at hjælpe afghanerne til håb om en bedre fremtid? Skånselsløse Taleban-folk Omverdenen – især Rusland og USA – har et medansvar for moradset. Og vi andre har hængt med på USA’s vogn. Sovjet invaderede landet og bidrog til at smadre det i 1980’erne, mens USA, Pakistan og Saudi-Arabien opbyggede de mujahedinske militser, som siden førte indbyrdes krig i tre år.
Både øst og vest ignorerede derefter afghanerne i halvfemserne, også mens Taleban forsømte landet i fem år. Og nu i det nye årtusinde har vi selv været med til at føre den FN-godkendte krig, ligesom vores narkomaner velvilligt har kunnet købe afghanernes opium.
