I den sidste uge har man her i avisen kunnet følge historien om den 28-årige Theresa Rafol fra Filippinerne, som har forladt sin lille datter og familie i Filippinerne for at blive au pair-pige hos en familie i Hellerup.
Det har været bevægende at læse hendes historie og forsøge at sætte sig ind i hendes situation. For hvordan kan man forlade sit barn på 14 måneder for at tage til Danmark for at gøre rent og passe andres børn for 3.000 kroner om måneden? Hvordan kan man holde ud ikke at se sit barn vokse op, men alene have kontakt via korte samtaler over mobiltelefonen?



























