Politisk økonomi anno 2010

skævt. Der er tale om ubalance i magtforholdet, når de finansmarkeder, der et par år tidligere blev reddet med offentlige penge, nu reagerer med stor forargelse over for den offentlige gældsætning. (arkiv)
skævt. Der er tale om ubalance i magtforholdet, når de finansmarkeder, der et par år tidligere blev reddet med offentlige penge, nu reagerer med stor forargelse over for den offentlige gældsætning. (arkiv)
Lyt til artiklen

Før marxismen gav ordene et dårligt ry, beskæftigede alle de store økonomer sig ikke med økonomi, men med politisk økonomi.

Fra Adam Smith til John Stuart Mill var de opmærksomme på, at økonomi ikke bare er en teknisk videnskab om, hvordan vores velstand produceres, men et spørgsmål om magt. Magtforhold er med til at forklare de skævheder, der opstår i økonomien. Hvis vi tager 1970’erne som eksempel, kan der for eksempel argumenteres for, at det grundlæggende problem var, at lønmodtagerne var blevet for stærke. De pressede sig til højere lønninger, end økonomien kunne bære, og det medførte inflation, altså prisstigninger, der så udløste nye lønkrav.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her