Umiddelbart er det Sverigedemokraterna, der stjæler mediebilledet efter søndagens valg, hvor det nationalpopulistiske parti for første gang kom ind med 5,7 procent af stemmerne. Sverigedemokraterna fik netop den rolle som tungen på vægtskålen – ’vågmäster’, som det hedder på svensk – der har været frygtet blandt de etablerede partier. Men spørgsmålet er, om det overhovedet kommer til at betyde noget i praksis. Allerede natten til mandag udtalte den genvalgte liberal-borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt: »Vi kommer ikke til at samarbejde med Sverigedemokraterna. Det gælder stadig« og tilføjede så de afgørende ord: »Derfor vil jeg begynde med at indbyde Miljöpartiet til samtale og håbe på positiv respons fra dem«. Den konventionelle visdom i Danmark lyder ellers, at de etablerede partier i Sverige ikke længere har kunnet undertrykke vreden mod indvandring og frygten for reformer – og at Sverige nu vil nærme sig ’danske tilstande’ med Sverigedemokraterna i rollen som Dansk Folkeparti. LÆS OGSÅSverigedemokraterne: Vi har skrevet politisk historie Men i virkelighedens verden er det snarere det diametralt modsatte og moderne Miljöpartiet, der med sit bedste valgresultat nogensinde og 25 mandater i Riksdagen vil komme til at præge svensk realpolitik mest her i de kommende fire år.
Miljöpartiet anføres af den slagkraftige og power-feminine 36-årige Maria Wetterstrand, der ifølge flere meningsmålinger ville have haft gode muligheder for at blive Sveriges første kvindelige statsminister, hvis Socialdemokraterne havde accepteret, at deres upopulære formand, Mona Sahlin, ikke skulle stå i spidsen for rød-grøn blok.
