Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bog-journalistik. Der opstår en gråzone, når journalister begiver sig ind på bøgernes domæne. Det var i denne gråzone Kenneth Plummer forvildede sig.
Foto: JENS DRESLING

Bog-journalistik. Der opstår en gråzone, når journalister begiver sig ind på bøgernes domæne. Det var i denne gråzone Kenneth Plummer forvildede sig.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advarsel mod journalistiske bøger

Hvad var Kenneth Plummers fældende fejl? Det var at tale med en ’forfatter’.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er opstået en ny form for journalistik: bøger – og citater fra bøger.

Genren griber om sig, der er talrige eksempler de senere år. Bogen af Kurt Lassen, der forleden fældede Kenneth Plummer, er helt typisk for fænomenet.

De historier, der fældede Kenneth Plummer, var aldrig nået frem til kvalitetsavisernes spalter som regulær journalistik. Historier med én kilde, anonym kilde eller ingen kilde overhovedet bliver standset eller rettet i det professionelle, redaktionelle tjek-system på enhver ordentlig avis.



Rygter, sladder, løse og uimodsagte påstande, bagvaskelse, hvisken i krogene … der findes simpelt hen redaktionelle tjekmekanismer, der renser den slags væk fra spalterne. Teksterne bliver læst og kontrolleret i en lang række led, før de når frem til læserne. En journalistisk fabrik har sin ganske strenge kvalitetskontrol akkurat som enhver anden fabrik.

Men nu er der kommet dette nye og mærkelige i vores journalistiske industri: Ting, som aldrig ville kunne skrives direkte i aviserne, kan pludselig godt skrives alligevel, når bare de citeres fra bøger.

Hvis nu en journalist ved navn Kurt Lassen var dukket op på en af de store redaktioner (papir, web, tv) og havde tilbudt sin tekst eller sin historie om Kenneth Plummer, så var den prompte blevet afvist. Men da præcis samme tekst stod i en bog af forfatteren Kurt Lassen, ja så var alle villige til at citere den.

Kombinationen af journalistik og forlags- branche er livsfarlig



Måske ligger noget af forklaringen i ’bogens’ og ’forfatterens’ højtidelige status. Der klæber lidt Dostojevskij og Søren Kierkegaard ved, når nogen ’har skrevet en bog’. Bogen har X-factor. Og er en forfatter ikke også finere end en journalist – også selv om forfatteren faktisk er journalist?

Men dette hierarki er den omvendte verden. For ’journalistiske bøger’ bliver skrevet på en forkert fabrik - et forlag - og ikke på en redaktion.



Forlag har slet ikke de nødvendige tjek-mekanismer, den nødvendige journalistiske kvalitetskontrol, som findes i et bladhus eller på en professionel tv-, radio- eller webstation. Og forlaget har da slet ikke disse mekanismer, hvis det er lig med forfatteren selv og hans køkkenbord - altså ’eget forlag’.

Så journalistik, der udkommer i bogform, burde bestemt ikke tillægges nogen X-factor, men som udgangspunkt klart en minus-faktor. Altså journalistisk minus-faktor. For vel har ’bøger’ da særlige kvaliteter, der udspringer af selve det at være bøger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er netop faktorer, der trækker i retning af sprog, fantasi, fiktion, historier - alt dét, som gode forlag er gode til at finde frem og dyrke og sælge. Men gode forlag har meget lidt interesse i det nødvendige, men dybt kedelige journalistiske ideal om tilstræbt objektivitet.

Gode forlag har meget lidt interesse i det nødvendige, men dybt kedelige journalistiske ideal om tilstræbt objektivitet

Nå ja, og dårlige forlag har endnu mindre interesse i ret meget andet end at sælge de hjemmelavede produkter. Så uanset forlagets størrelse og kvalitet er kombinationen af journalistik og forlagsbranche farlig. Og den bliver livsfarlig på grund af den nævnte, mærkelige mekanik, som gør det legitimt for de professionelle journalister at citere de uprofessionelle forfatter-journalister.

Da Kenneth Plummer sad over for Kurt Lassen troede han formentlig, at han sad over for en journalist. Men det gjorde han ikke, han sad over for en forfatterjournalist, som ikke skulle hjem og stå til ansvar for sine redaktører, redaktionssekretærer og kolleger i en professionel maskine. Heller ikke i henseende til klassiske principper om kildebeskyttelse, indgåede aftaler om off the record og så videre . Kurt Lassen skulle ikke stå til regnskab for andre end sig selv, sin gode historie og sit salg.

Kenneth Plummers fældende fejl var, at han overhovedet begyndte at tale med sådan en forfatter. Og selv om forfatteren faktisk fik skrevet en god historie, så kan de rigtige journalister nu alligevel godt have lidt dårlig smag i munden over – igen – at have citeret forfatterjournalistikken vidt og bredt i den rigtige journalistik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden