Der var engang for ikke så længe siden, hvor vestlige regeringer – og, indrømmet, også medier – advarede mod ’den arabiske gade’.
Det var kodeordet for alt det grimme, der kunne ske, hvis man slap den arabiske folkesjæl fri. Uha, så ville de forfærdeligste fundamentalister gribe magten. Religiøse mørkemænd ville springe ud af alle deres huller, terrorister ville trække hele samfund med sig i grus, kvinder ville først for alvor blive undertrykt, og så skulle vi ellers se antivestlighed for fuld udblæsning. Vi skylder ’den arabiske gade’ en undskyldning. Allerede årets første arabiske revolution - i Tunesien i januar - blev anført af verdslige unge. Uden brug af vold. Uden nogen som helst krav om indførelsen af et totalitært teokrati. Uden nogen som helst ringeagt over for kvinder, ofte var kvinder modsat helt fremme på demokratiets barrikader.
