Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

G20. Siden Frankrig overtog formandskabet i januar, er der satset på at forhandle en aftale hjem, som vil imødegå de stigende fødevarepriser.
Foto: FRANCOIS MORI/AP

G20. Siden Frankrig overtog formandskabet i januar, er der satset på at forhandle en aftale hjem, som vil imødegå de stigende fødevarepriser.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fødevarespekulanter har fortsat frit spil

De rige lande kan ikke blive enige om at sætte en stopper for den kyniske fødevarehandel.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løfterne og de gode hensigter fejler ikke noget, når tidens toppolitikere byder på en velkomstskål til internationale topmøder.

Men når det kommer til stykket, og de bindende aftaler skal indgås, går det som oftest med løfterne som med boblerne i velkomstglasset: de fuser ud.

Dette oplevede vi på nærmeste hold, da der blev klirret med glassene op til klimatopmødet i København i 2009, hvorefter festen hurtigt døde hen – og vi har desværre oplevet det flere gange siden.

Seneste eksempel var i slutningen af juni i år, hvor der var G20-topmøde for landbrugsministrene i Paris.

Dagsordenen var de stigende fødevarepriser, som i øjeblikket truer med at skabe hungersnød i den del af verden, der ikke har råd til stigende fødevarepriser, og som ifølge internationale eksperter skyldes fødevarespekulanters skalten og valten med livsgrundlaget i den tredje verden.



Som optakt til mødet lagde den markante franske landbrugsminister, Bruno Le Maire, hårdt ud: »Der skal nye regler til, eller også kan vi imødese hungersnød. Derfor kan man sige, at enten kommer der hvid røg ud efter det her todagesmøde, eller også kommer der sort. Det sidste vil være en katastrofe«.

Men sort blev røgen altså. Nogle vil sige grå, men for dem, der ikke vil se nederlaget i øjnene, er alt jo gråt.

Når man bruger 50-80 procent af sin indkomst på mad, er man selvsagt ekstremt følsom over for pludselige prisudsving.



Bruno Le Maire havde spillet ud med to forslag: dels et globalt system, der skulle overvåge produktionen og behovet for fødevarer; dels et system, som skulle stramme reguleringen af profitlystne spekulanters handel med fødevarer.

»Der er behov for at begrænse og i sidste ende helt at undgå de udsving i fødevarepriser, som spekulanterne medvirker til«, lød det fra den franske toastmaster.

Men hvad kom der så konkret ud af G20-topmødet i Paris?

Tja, de 20 landbrugsministre blev enige om at »styrke deres samarbejde«, og så vedtog de en ’handlingsplan’, der først og fremmest udmærker sig ved fraværet af handlekraft. Blandt andet sendte ministrene en »stærk opfordring« til G20’s finansministre om at stramme reguleringen af landbrugsmarkedet.

Hold da op, en »stærk opfordring«. Hør, hvor de gungrede i Paris.

Fiasko eller ej er det måske ikke rimeligt at udstille Frankrig som den passive part.

Bruno Le Maire gjorde, hvad han skulle, og hvad præsident Nicolas Sarkozy har lagt sig i selen for at gøre, siden Frankrig overtog formandskabet for G20 i januar, nemlig at satse på at forhandle en aftale hjem, som vil imødegå de stigende fødevarepriser – og de deraf følgende ulykkeligheder.



Ulykkeligheder er der nemlig nok af: De globale fødevarepriser har i 2011 nået sit højeste niveau nogensinde, og overgår dermed prisniveauet fra fødevarekrisen i 2007-2008, der dengang drev mere end 100 millioner mennesker ud i sult og nød.

Verdensbanken har slået fast, at de nuværende priser allerede har givet en dramatisk stigning i antallet af mennesker, der lever i absolut fattigdom: 44 millioner flere er kommet til siden juli sidste år. Når man bruger 50-80 procent af sin indkomst på mad, er man selvsagt ekstremt følsom over for pludselige prisudsving.

Der er flere årsager til den aktuelle fødevarekrise: nye forbrugsmønstre i vækstøkonomierne, ekstremt vejr og biobrændstof, for nu at nævne nogle.

Men man kommer ikke uden om, at fødevarespekulanter spiller en væsentlig rolle – og derfor må og skal det være her, at man fremover lægger den politiske indsats.

Det er handling over for fødevarespekulanter, der er behov for. Ikke skåltaler og hensigtserklæringer.



At spekulanter spiller så stor en rolle blev klart under den seneste fødevarekrise:

Dengang blev der investeret på livet løs i selv de mest basale fødevarer. FAO’s råvareprisindeks steg med hele 71 procent fra slutningen af 2006 til marts 2008. Herefter var det slut, investeringsboblen sprang, og i løbet af få måneder var prisen tilbage på 2006-niveau.

Det er handling over for fødevarespekulanter, der er behov for. Ikke skåltaler og hensigtserklæringer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden