Lyt til artiklen
Løfterne og de gode hensigter fejler ikke noget, når tidens toppolitikere byder på en velkomstskål til internationale topmøder.
Men når det kommer til stykket, og de bindende aftaler skal indgås, går det som oftest med løfterne som med boblerne i velkomstglasset: de fuser ud. Dette oplevede vi på nærmeste hold, da der blev klirret med glassene op til klimatopmødet i København i 2009, hvorefter festen hurtigt døde hen – og vi har desværre oplevet det flere gange siden. Seneste eksempel var i slutningen af juni i år, hvor der var G20-topmøde for landbrugsministrene i Paris.
