Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
overflødiggørelse. DF har i vid udstrækning ikke fået sine stemmer på integrationsspørgsmålet, men derimod på visse vælgeres følelse af overflødiggørelse og ydmygelse i en ny grænseoverskridende økonomi.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

overflødiggørelse. DF har i vid udstrækning ikke fået sine stemmer på integrationsspørgsmålet, men derimod på visse vælgeres følelse af overflødiggørelse og ydmygelse i en ny grænseoverskridende økonomi.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De overflødiges oprør gik op i gøgl

Den 'lille mand' har ikke fået et socialt løft efter ti års indflydelse til Dansk Folkeparti.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jorden er skredet under tusindvis af danskere, der i det seneste årti har set deres arbejdspladser flytte til fjerne lande eller blive opslugt af nye maskiner.

Desværre har de sidste ti års VKO-alliance kun gjort ondt værre og sænket bunden.

Den hårdt piskede cocktail af globalisering og højteknologi har skabt en grundstemning af usikkerhed, utilstrækkelighed og utryghed blandt rigtig mange vælgere med korte eller ingen uddannelser – som journalisten Erik Meier Carlsen forudså helt tilbage i 2000 i den stadig tankevækkende debatbog ’De overflødiges oprør – en trussel mod demokratiet?’.

Hans dengang kontroversielle pointe var, at et stigende antal vælgere dengang ikke stemte på Dansk Folkeparti på grund af racisme, men derimod på grund af en udbredt følelse af overflødiggørelse og ydmygelse i en ny grænseoverskridende økonomi, der først og fremmest begunstiger de veluddannede og de mobile.

LÆS OGSÅ

Udviklingen har bekræftet, at de uuddannede, særligt mænd, i de sidste ti år har fået undergravet deres levegrundlag.

Alle prognoser tyder på, at efterspørgslen efter ufaglærte kun vil falde yderligere. Jobusikkerheden skaber ængstelse.

Erik Meier Carlsen opfordrede dengang til, at man ikke ignorerede underklassens sociale frustrationer, og advarede mod at dæmonisere Dansk Folkeparti:

»Hvis de uuddannede – eller ’anderledes uddannede’ – udvikler andre krav og holdninger end den politiske, administrative, kulturelle og forretningsmæssige elite, er det bekvemt at kunne identificere deres oprør med de værste vederstyggeligheder«, og videre: »For de mindre privilegerede rummer fremtiden ikke mange løfter. Når mennesker savner perspektiv, når de føler sig overflødige og uden fremtid, vil de reagere i protest«.

Forestillingen om Dansk Folkeparti som de overflødiges nye græsrodsbevægelse blev også promoveret af partiet selv.

Hverdagens virkelighed er, at de dybe problemer med overflødiggørelse og social eksklusion kun er blevet voldsomt forstærket



Til Information udtalte Pia Kjærsgaard f.eks. i 1998: »Vi kæmper den almindelige danskers sag. Vi taler på vegne af de mange, som føler sig utrygge og usikre«.

Så sent som sidste år spurgte Pia Kjærsgaard sig selv i sin grundlovstale: »Er Dansk Folkeparti stadig den lille mands parti?«, og svarede straks fornærmet: »Ja, ærlig talt, jeg gider næsten ikke svare på spørgsmålet, fordi det bare er så grotesk«.

Men efter ti år med VKO-blokken er spørgsmålet ikke så grotesk længere.

Hverdagens virkelighed er, at de dybe problemer med overflødiggørelse og social eksklusion, som Erik Meier Carlsen satte på dagsordenen i 2000, kun er blevet voldsomt forstærket i den mellemliggende periode.



Ledigheden og antallet af borgere på passive overførselsindkomster er steget, særligt i de udkantsområder, som synes at udvide sig år for år og bevæge sig nærmere landets største byer.

VKO-blokkens skattelettelser har ikke hjulpet de langtidsledige, stramninger af dagpengeregler heller ikke, og færre unge mænd, der får en uddannelse, slet ikke.

Dansk Folkepartis eneste løsning med konstante krav om en stadig strammere udlændingelovgivning har fuldstændigt fjernet opmærksomheden fra de grundlæggende sociale forandringer, som i dag annullerer job i et accelereret tempo.

Danmarks mange små mænd er ikke blevet større siden 2001-folketingsvalget.

Reaktionerne mod Dansk Folkepartis succes har også vist sig at være forkerte.

Selv om partiet ser ud til at tabe stemmer – for første gang siden stiftelsen i 1995 – står de sociale problemer uløste tilbage.

Oppositionen har ladet sig narre til at snakke løs om livsstil, identitet og andet gøgl. Venstrefløjen har stadig ikke taget de overflødiges oprør alvorligt. Den varige jobeffekt i ’Fair Løsning’ er beskeden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Protestvælgerne, der gennem mere end ti år har stemt på Dansk Folkeparti er blevet taget ved næsen



Uligheden i Danmark er vokset gennem 00’erne mellem de kortuddannede ude i landområderne og de veluddannede inde i byområderne. Alligevel fastholder Socialdemokraterne og SF et snævert fokus på middelklassens boligøkonomi.

Protestvælgerne, der gennem mere end ti år har stemt på Dansk Folkeparti – som en forståelig reaktion på det globale jordskælv, der har ramt det danske arbejdsmarked – er blevet taget ved næsen.

LÆS OGSÅ

Gårsdagens ledighedstal viste, igen, at arbejdsløsheden er steget, nu med 1.000 personer – og en analyse fra AE-rådet slog samtidig fast, at antallet af reelt ledige under VKO-blokkens misregimente er vokset netto med alt i alt 74.000 borgere.

Vælgerflugten fra Dansk Folkeparti vil næppe komme til at gøre en konkret forskel, hvis S og SF ikke også snart tør flytte fokus fra middelklassen og i stedet sætte gang i en social bundvending, der giver flere håb om at kunne forsørge sig selv.

Succeskriteriet for en ny rød regering er enkelt: Nye job i den private sektor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden