Mon ikke både regeringsgrundlag og ministerliste er på plads, når dette læses? Så mangler vi bare åbningstalen i morgen – her kommer et kort uddrag: (...) Vi vil være regering for hele Danmark. Efter ti kolde år med regeringer, der bevidst har villet dele for at herske; ti år med regeringer imod nogle danske og for andre danske; ti år med kulturkamp imod, ja, kulturen – så ønsker vi alt det modsatte. Som kong Salomon siger: »Alting har en tid«. Der er »En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred«.

Vi vil gerne være en regering, der planter, helbreder, bygger op, danser, samler, omfavner, opsøger, gemmer hen, syr sammen, elsker og stifter fred. Vi vil både græde og le, vi vil både tie og tale, og vi ved allerede nu, at meget vil mislykkes. Men vi vil forsøge. Vi ønsker et Danmark i åndelig vækst. Og her ved vi allerede nu, at økonomien vil være med os. For det bliver ikke forbruget, som vokser de kommende år. Vi skal for alvor til at søge andre former for vækst end den økonomiske. Valgkampen er slut, og indrømmet: Vi vandt den ved at sige ligesom næsten alle andre, at vi kunne skaffe ny vækst i dansk økonomi. Det kan vi nok også på kort sigt og i begrænset omfang, så jeg står ikke her og siger, at vi lodret har løjet.