Selvfølgelig har den egyptiske regering i sidste ende ansvaret for, at 25 mennesker i søndags blev dræbt i Kairo og 300 såret, flere af dem råt og brutalt kørt ned af militære køretøjer. Måske er det rigtigt, at regeringen ikke forlods havde besluttet at myrde 25 af sine egne landsmænd. Men regeringen og dens sikkerhedsfolk har ansvaret for, at demonstrationer – i dette tilfælde en protest mod fundamentalisters ildspåsættelse af en kirke i Aswan tidligere på måneden – kan afvikles uden vold. Regeringen har derfor ansvaret for, at demonstrationen udviklede sig voldsomt. Og ansvaret for, at militæret i sidste ende selv gik helt over gevind. Hvad værre er – det ligner et mønster.
Over et halvt år efter at politi og sikkerhedstjenester dræbte mindst 850 egyptere under de folkelige krav om demokrati, har magthaverne i Kairo stadig forsømt at retsforfølge de ansvarlige. Den tidligere diktator gennem tre årtier, Hosni Mubarak, blev presset fra sin post – umiddelbart af det massive folkelige pres, men i sidste ende af sine militære kolleger, som etablerede et såkaldt Overgangsråd. Det er siden blevet mere og mere tydeligt, at generalerne i Kairo blot fastholdt den magt, de hidtil havde haft sammen med Mubarak. De fastholdt militærets økonomiske privilegier. Og de undlod at retsforfølge de ansvarlige for myrderierne i januar og februar.
