Hvorfor skal det være så blodigt, så destruktivt, så kostbart at gå fra diktatur til demokrati? Det behøver det heller ikke. Tuneserne viste i søndags, hvor enkelt det kan være. Ni ud af ti registrerede tunesiske vælgere stod stille og roligt i kø for at afgive én stemme hver. Set i bakspejlet er det et helt forrykt spild af liv, der er foregået for at hindre noget så enkelt som at give arabere et frit valg. Tunesernes tidligere diktator gennem et kvart århundrede, Ben Ali, har sikkert frådet af raseri i sit saudiarabiske gemmested. Han burde have skammet sig. Aldrig før har tuneserne haft chancen for frit at vælge mellem frie politiske partier. Og intet havde hindret den tidligere diktator i at udskrive et ærligt valg tilbage i januar frem for at pudse sit sikkerhedspoliti på demonstranter i gaden.
Over 90 procent af vælgerne stemte ved det første frie valg I stedet blev flere hundrede tunesere myrdet af deres ’eget’ – dvs. diktatorens – politi, før han lod sig jage på flugt. I Egypten blev 850 systemkritikere myrdet af politiet, før deres diktator tog flugten.
