Det er ikke til at afgøre, om man skal folde hænderne eller tage sig til hovedet. Men hører man til dem, der mener, at spild af offentlige midler er en synd, bør man lige nu rette sine besværgelser mod kirken i København. For her er alternissen løs: I sidste uge fik den besluttet, at der nu skal bygges en ny kirke i Københavns Sydhavn. Den skal placeres i det nyrige nybyggerkvarter på Teglholmen, og prisen vil være 100 millioner kroner. LÆS OGSÅFolk skal vide, hvad kirken koster Det lyder måske harmløst, men før man begynder at fodre de fashionable Teglholmsbeboere med oblater, burde man måske tage temperaturen på den københavnske folkekirke i lidt bredere forstand. For hvordan er det lige, det går for de organiserede kristne i København? Det korte svar er, at de har brug for alle de bønner, de kan få, for der bliver færre og færre af dem. Intet sted i landet er folkekirken så presset på medlemstallet som i København. 1. januar i år var det kun 63,2 procent af de næsten 750.000 beboere i Københavns Stift, der var medlem af folkekirken. Og udviklingen går generelt kun den vej, hønsene skraber, altså bagud: De seneste fem år er medlemstallet i gennemsnit faldet med 0,9 procentpoint om året, eller 6.600 færre medlemmer per år, og dette er selvsagt ikke uden betydning for den kirkeskattebetalte folkekirke. LÆS OGSÅFolkekirkens fremtid er på spil Det er faktisk gravalvorligt, og længere fra graven kommer de københavnske kirker ikke, hvis man kaster blikket fremad: Som religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet for nylig spåede i Politikens analysespalte, vil der, hvis udviklingen fortsætter som hidtil, kun gå 15 år, før folkekirken mister sin status som majoritetskirke. Allerede i dag er det kun 46 procent af kommunens nye børn, der bliver til små Guds børn. Til gengæld er langt hovedparten af dem, der ligger i byens kapeller, medlem af folkekirken. Den københavnske kirke dør altså en langsom død - i takt med sine medlemmer. Det kan man med rette være ked af. Man kan også være ligeglad, hvis man vil det. Men man kommer ikke uden om at forholde sig kritisk til, at den skrantende folkekirke tilsyneladende har så sorgløst et forhold til penge, at den nu er klar til at smide et trecifret millionbeløb efter en kirke, som øjensynligt ikke vil få mange af naboerne ringet op til gudstjeneste.
De 100 millioner vil groft sagt ende på bunden af en nyanlagt kanal ud for Teglholmsgade. Det kan ingen være tjent med, og da slet ikke kirkeskattebetalerne. Egentlig er det provokerende nok i sig selv, at man vælger at placere den nye kirke på Teglholmen, som er befolket af højtuddannede og højtlønnede beboere, eftersom det netop er denne befolkningsgruppe, der i disse år melder sig ud af folkekirken i hobetal. Den helt groteske provokation i nybyggeriet handler dog om, at folkekirken i København i øjeblikket er i så store økonomiske vanskeligheder, at den er i gang med massive kirkelukninger. Som formanden for det kirkelige budgetudvalg i Københavns Kommune, Torben Larsen, sagde for blot ét år siden til Kristeligt Dagblad: »Jeg mener, at der af hensyn til den dårlige kirkeøkonomi skal tages i hvert fald 20 kirker ud af normal drift, så de ikke længere belaster det samlede budget«. Det var samme Torben Larsen, der i sidste uge - glad og fro og fri fra fortidens citater - præsenterede beslutningen om Teglholmskirken til 100 millioner kroner. En af de kirker, der er i allerhøjeste fare for at lade livet i denne proces, er Bavnehøjskirken. Den ligger knap en kilometer fra den nye, planlagte kirke. Om dette må være provokerende for de kirkeskattebetalende på Teglholmen? Ja, som ind i helvede. Mon de dukker op i den nye kirke? Næppe. LÆS OGSÅNy regering vil reformere folkekirken Spørgsmålet er nu, om den danske folkekirke med denne københavnske provokation ikke åbner for en større diskussion, nemlig diskussionen om, hvordan kirken i fremtiden skal forvalte sine - og dermed dine og mine - penge. For kan det være rigtigt, at den bruger 100 mio. kroner på at bygge en ny kirke i et område, hvor man inden for en kvadratkilometer for mindre end to år siden lukkede en anden og nu påtænker at lukke en tredje? Nej, det må være blevet tid til at tænke sig om. Ifølge Kirkeministeriet var statstilskuddet til folkekirken i 2000 på 545 millioner kroner. I 2009 var det steget til 1.043 millioner. På ti år er har folkekirken fået lov til at hæve kirkeskatten fra 0,86 procent til nu 0,89 procent på landsplan. VK-regeringen så ligefrem igennem fingre med, at folkekirken ikke overholdt skattestoppet. Vil S-R-SF-regeringen se igennem fingre med misforvaltning af statens penge? FACEBOOK
