»Kulørte sange kan ikke sløre det faktum, at Messerschmidt er idømt 14 dages fængsel for at sprede racistisk propaganda«
Foto: Joachim Adrian

»Kulørte sange kan ikke sløre det faktum, at Messerschmidt er idømt 14 dages fængsel for at sprede racistisk propaganda«

Signatur

Signatur: Fortiden indhenter Messerschmidt

Morten Messerschmidt kan klæde sig ud i sjove hatte, men han kan ikke flygte fra sin egen fortid. Kommentér.

Signatur

Danmarks nye celebrity-charlatan, Morten Messerschmidt, kan vandre rundt med stråhatten på skrå i sommerlandet.

Men Dansk Folkepartis nyvalgte medlem af Europaparlamentet kan ikke vride sig fri af sin egen skygge: Uanset hvor mange muntre Bakkenviser, han indspiller på cd, kan han ikke undslippe sin fortid som dømt for racisme.

I gårsdagens Politiken forsøgte Morten Messerschmidt endnu engang at sløre den kendsgerning, at han i oktober 2002 blev dømt for at overtræde straffelovens paragraf 266b ved Retten i Hvidovre – en paragraf, han kaldte for »racismeparagraffen«, indtil få måneder før dommen.

Sagens kerne er en propagandaplakat, som den 28-årige Morten Messerschmidt var med til at lave som næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom i 2001, med ordene: »Massevoldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet: Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.«

Knap så opsigtsvækkende mener Messerschmidt, at han er uskyldig: »Der er intet i den plakat, som Dansk Folkepartis Ungdom i sin tid producerede, der bare nærmer sig racisme. Den handler derimod om det multietniske samfund som en efterhånden noget falleret, men dengang stadig levende utopi på venstrefløjen,« lyder Messerschmidts benægtelse.

Fornægtelsen er forståelig. I et åbent retssamfund bør det aldrig være den tiltalte, der dømmer sig selv.

Racistisk propaganda Derfor er det i første omgang heller ikke så væsentligt, at Messerschmidt ikke angrer. Byretten i Hvidovre udtalte klart, at en »meddelelse, der i sin essens beskylder alle, der tror på Koranen, for massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse samt bandekriminalitet, ikke kan legitimeres under påberåbelse af statistik eller debat i massemedierne«. Østre Landsret skærpede i 2003 dommen til 14 dages fængsel, da »forholdet er begået af de tiltalte, som alle var medlemmer af en politisk organisation, som led i dennes virke for udbredelse af sine politiske holdninger«.

Landsrettens skærpelse betyder, at han ikke kun blev dømt for at formidle et racistisk – hvilket her betyder et minoritetsforhånende – budskab, men også for at gøre det i propagandaøjemed.

Paragraf 266b i straffeloven handler dels om at straffe folk, der offentligt og forsætligt fremsætter en »meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering«, og dels om at det »ved straffens udmåling skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed«.

De danske bonderøve

Racismeparagraffen kan oplagt kritiseres for at lægge bånd på mulighederne for at føre en bramfri debat. Men så længe paragraf 266b eksisterer, kan man som politiker ikke bare negligere den – og da slet ikke, når man som Messerschmidt er dømt for at sprede racistisk propaganda. Selskabstømmere, blottere og cykeltyve ville sikkert også ønske, at netop de love, de bliver dømt for at overtræde, ikke fandtes. Eller blev fortolket anderledes. Med sit indlæg i Politiken skriver Messerschmidt sig ind i en ubrudt række af danske bondeoprørere, der er mest kendt for at have udtalt ordene: Hvis det æ fakta, så benægter a fakta. Først venstremanden Søren Kjær (1827-93), dernæst daværende venstrestatsminister Knud Kristensen (1880-1962) og endelig fremskridtsmanden Kristen Poulsgaard (1935-). Nu har Messerschmidt så overtaget stafetten. Ved at benægte sin racismedom forsøger Messerschmidt at sløre den fortid, der nu holder ham ude af det gode selskab i Europa. Ingen kan tage fra Morten Messerschmidt, at han står frem som sin generations mest flamboyante politiker. Men personlige skyggesider forsvinder ikke af sig selv, end ikke i rampelyset fra medierne. Nok så meget charme og selvtillid ændrer altså ikke på virkeligheden.







  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce