Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Overvægt. Det er ikke kun afstanden mellem rig og fattig, der bliver større i dagens Danmark - også afstanden mellem tyk og slank. Arkivfoto

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fede år i 00’erne skabte fedmeboom

Lysten til at gøre noget ved overvægten er ikke stor – hverken i VK eller i gruppen af overvægtige.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af danskere bebuder højtideligt i aften, at de skal på slankekur i det nye år.

Knæk og bræk. Mange har sikkert også brug for det. Kort før jul kom det frem, at antallet af overvægtige danskere bare buldrer derudad. På blot to årtier er der blevet dobbelt så mange fede mænd – og fire gange så mange fede kvinder.

Alene i perioden fra 2005 til i dag taler forskerne om en »markant stigning«: Hver syvende dansker mellem 24-44 år er nu svært overvægtig, altså fed.



Ser man på gruppen af såkaldt moderat overvægtige, er denne sandelig også i vækst. Samlet set er nu hver anden mand og hver tredje kvinde moderat eller svært overvægtig. Det går tilsyneladende kun én vej med folkesundheden – den forkerte.

Men hør, hov, så galt er det vel ikke? Har man fulgt med i den serie af analyser om danskernes forhold til motion og idræt, som Politiken har bragt i juledagene, fremgår det for eksempel, at danskerne også dyrker motion som aldrig før.

15 pct. dyrker motion ’regelmæssigt’, mens 49 pct. dyrker motion ’af og til’. Og set i forhold til vores europæiske naboer er dette faktisk ganske godt. De tilsvarende gennemsnitstal for EU er hhv. 9 pct. og 31 pct.

Så hvad er egentlig op og ned i diskussionen om folkesundheden og fedmeepidemien – går det godt eller skidt? Svaret finder man pudsigt nok ikke midtimellem.

Svaret finder man på yderfløjene: For mens gruppen af relativt højtuddannede og vellønnede spurter derudad og spiser grøn salat, bliver gruppen af dårligt uddannede mere og mere afhængig af hærdet fedt og fjernsynsmøbler.

Det er altså ikke kun afstanden mellem rig og fattig, der bliver større i dagens Danmark – også afstanden mellem tyk og slank.

At der er en nøje sammenhæng mellem social baggrund og individuel sundhed kan vi få bekræftet af vores børn. For nogle måneder siden kom det frem, at man nu, for første gang siden 1947, kunne spore et fald i antallet af overvægtige børn. Forskerne havde ikke umiddelbart en forklaring på den slanke udvikling, bortset fra øget opmærksomhed om problemet.

Efter ti år med VK-regeringen har vi ikke alene fået flere overvægtige, men vi har samtidig fået ekstrem ulighed inden for folkesundhed



I Storbritannien, hvor man i de senere år har set en tilsvarende udvikling, gravede man et spadestik dybere i tallene. Det viser sig nemlig – ganske opsigtsvækkende – at det kun er børnene fra middelklassens velfungerende familier, der bliver slankere. Antallet af overvægtige børn i de lavere socioøkonomiske grupper vokser ufortrødent.

Graver man ned i de danske tal, vil man ganske givet finde det samme mønster. Og disse overvægtige børn – og deres forældre – tilhører ikke en målgruppe, man kan ramme med oplysningskampagner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her er det kun den personlige og kvalificerede rådgivning, der hjælper. Ja, og så klækkelige afgifter på chips og søde sager i supermarkedet.

Indtil videre har regeringen valgt at gå imod ethvert effektivt forslag til fedmebekæmpelse: Da Forebyggelseskommissionen sidste år foreslog betragtelige afgiftsstigninger, afslog sundhedsministeren.

Da forskere ved Fødevareøkonomisk Institut i efteråret foreslog at indføre nulmoms på frugt og grønt og 30 pct. højere moms på slik, kiks og kager, afslog ministeren igen. Analyserne viste ellers, at der virkelig var noget at hente – både for statskassen og for de fede.

Selv har regeringen endnu sit første offensive træk til gode i fedmebekæmpelsen. Den bebudede ’fedtafgift’ har adskillige sundhedseksperter for længst nedtonet effekten af, og regeringens egne motiver har da åbenlyst heller intet med sundhedspolitik at gøre:

»Hvis man kun gjorde det for at få folk til at lade være med at spise fedt, så ville det have en begrænset effekt«, som den konservative løjtnant Mike Legarth har udtrykt det.

Bundlinjen er, at vi efter ti år med VK-regeringen ikke alene har fået flere overvægtige, men at vi samtidig har skabt en ekstrem ulighed inden for folkesundhed. Magasinet Helse har tidligere anslået, at behandling af fedmerelaterede sygdomme hvert år koster 7 mia. kr. på sundhedsbudgettet.

Hvis VK-regeringen savner menneskelige argumenter for at gøre noget ved fedmeproblematikken, kan den altså passende begynde med de økonomiske.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden