Er Henning Larsen et kreativt geni, eller er hans arkitektur udtryk for skandinavisk konservatisme, når det er mest kedeligt?
Det kan der være mange meninger om. Én ting står dog fast. Når Mærsk Mc-Kinney Møller i årevis brugte Larsen som sin foretrukne arkitekt, hvad enten det gjaldt udbygningen af det triste hovedsæde på Esplanaden eller A.P. Møller Fondenes mange byggeprojekter, har det ikke været, fordi skibsrederen var på jagt efter vild kreativitet.



























