Forbyd minareter. Forbyd Biers film. Forbyd fri netsurfing. Se ufødte muslimske børn som fjender og tag bestik derefter. Hu hej, hvor det går – hvad kan vi mere finde på? Det schweiziske flertal, Sudans diktatur, SF’s ordfører og forfatteren Lars Hedegaard puster hver især til et ulmende bål, som de hævder at ville slukke. Slap nu af. Danmark er blevet et letkøbt mål for voldelige fundamentalisters vrede. Det er ærgerligt, nærmest ikke til at holde ud. Men selv hvis de såkaldte Muhammedtegninger kunne tegnes om, er det ikke sikkert, at verden eller Danmark ville blive et bedre sted, hvis man gjorde det. Tværtimod. Hellere leve i et land, hvor man frit kan udgive satiriske tegninger, end i et land, hvor folk som Osama bin Laden eller Sudans hr. Lumumba skulle bestemme. Hvis de vrede fundamentalister ikke havde fået øje på tegningerne, havde de fundet andet at bygge deres vrede på. I de sidste uger kom voldsmændene lovlig tæt på, da en øksebevæbnet mand brød ind hos tegneren Knud Westergaard, og da en fummelfingret terrorist var tæt på at sprænge et fly i luften over Detroit. Vi kan takke manglende snilde for, at det ikke gik helt galt.
Harmoni irriterer al-Qaeda
Men hvis vi møder voldstrusler med censur og begrænsninger af vores frihed, også af vores muslimske mindretals frihed, vil det højst bekræfte al-Qaedas og det sudanske diktaturs fjendebilleder – men ikke skabe tryghed her.
Det allerbedste, vi kan svare terrorister med, er at demonstrere, at kristne og muslimer og jøder kan leve i fred og harmoni – med ytringsfrihed og tolerance. Også selv om vi måtte være uenige om tegningerne. Det vil irritere al-Qaeda helt vildt. Men vil vi leve sådan? Så skal vi i hvert fald ikke lade os kue til at falde for intolerance, ikke forbyde minareter, hvis vi tillader kirketårne, ikke betragte ufødte børn som fjender og ikke censurere hverken surfing på muslimske hjemmesider, fjollede tegninger eller nye spillefilm. Og her er ugens glade nyhed: Det går jo faktisk meget godt! Mens PET, syv-ni-tretten, synes at have meget fint fat i potentielle voldsmænd, er der enighed mellem kristne og muslimer i Danmark om at afvise vold som politisk argument.
