Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jon-Are Berg-Jacobsen/AP (arkivfoto)
Foto: Jon-Are Berg-Jacobsen/AP (arkivfoto)

Ekstremisme. »Den er gal, når vi ikke længere ser andre som enkelte mennesker, men insisterer på at se dem som brikker i et spil. Det gjorde Anders Breivik (billedet)«, skriver Anders Jerichow i dagens signatur.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har en rem af Breiviks hud

Politikere og medier har overtaget ekstremismens logik.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det burde ikke være svært at fordømme Breivik, bin Laden, Baader-Meinhof og deres tankesæt.

Men ikke så få samfund har en rem af ekstremisternes hud, også vores eget.

Den er gal, når vi ikke længere ser andre som enkelte mennesker, men insisterer på at se dem som brikker i et spil. Det gjorde Anders Breivik. Det gjorde Osama bin Laden. Og det gjorde Baader-Meinhof. Det gjorde andre politiske forbrydere til højre og til venstre også.

De var parat til at slå enkelte mennesker ihjel. Ikke fordi de havde noget specielt imod de konkrete ofre. Men fordi de så dem som nødvendige omkostninger i kampen for et større mål.

Både de politiske forbrydere og deres tilhængere driver af arrogance og dårlige undskyldninger. Folk som Breivik, bin Laden og Baader-Meinhof hævdede at repræsentere mennesker med ringere viljestyrke og mindre formåen end sig selv. Hvis det ikke er arrogant?

Deres forsvarere vil også være parat til at ’forstå’, at forbryderne var drevet til deres morderiske handlinger af modsætninger i samfundet, som måske ikke ramte dem selv, men bragte andre i en form for dilemma, der ’måtte’ udløse vold. Dårlig undskyldning!

Ekstremisterne vil gerne udlægge mord som et svar på forandringer i samfundet. Bin Ladens mord blev forklaret som et resultat af vestlige overgreb mod den muslimske verden. Baader-Meinhof-bandens mord blev forklaret som et resultat af kapitalens overgreb på proletariatet.

Og Breiviks mord bliver forklaret som et resultat af elitens forsøg på at påtvinge deres samfund et multikulturelt præg. Det kan selvsagt aldrig undskylde mord i hverken den ene eller anden verden.

LÆS SIGNATUR

Men problemet begynder ikke med ’andre’. Det begynder med os selv. Hvis vi ser hinanden som grupper – som ’muslimer’, som ’kristne’, som ’jøder’ eller som ’romaer’, og ikke som enkelte medborgere, er det første skridt taget til konflikter, hvor enkelte mennesker hurtigt bliver et gidsel eller en brik i konflikter, som de ikke nødvendigvis har andel i.

I den aktuelle norske tragedie har den ekstreme højrefløj – også i Danmark – i årevis gjort ’indvandring’ og ’islam’ til kommende konflikters omdrejningspunkt. Sociale og økonomiske problemer er fortolket som kulturelle udtryk. Og højrefløjen er ikke ene om det.

Med ganske få undtagelser – de radikale og Enhedslisten – har liberale, centrum, venstrefløjen og også medierne overtaget den ekstreme højrefløjs begreber.

Enkelte mennesker bliver rubriceret som ’andengenerations’ i sammenhænge, hvor det ingen betydning har, om de eller deres forældre er vandret nogen vegne.

Andre rubriceres som ’muslimer’ eller ’romaer’, hvor religion eller etnicitet ikke har betydning. Og selve ’antallet’ af særlige slags mennesker er blevet præsenteret som udslagsgivende for nye konflikter.

Den er gal, når vi ikke længere ser andre som enkelte mennesker, men insisterer på at se dem som brikker i et spil.



Det er fascistoidt. Og det er ikke betinget af antal. Antisemitisme og racisme mod sorte er velkendt også i samfund uden jøder eller afrikanere.

Vi kan næppe hindre, at forbrydere som Breivik, bin Laden eller Baader-Meinhof fra tid til anden spreder deres ondskab. Men vi kan hindre, at deres rationale vinder gehør.

Det kræver, at vi nægter at se hinanden som brikker i politiske spil. Og det fordrer, at vi – politikere, medier, vælgere, naboer – konsekvent undlader at overtage ekstremisternes rationale.

Derfor skal det siges, at det flerkulturelle samfund ikke er noget, vi kan vælge til eller fra. Alle samfund, også vores, vil i forskellig grad rumme flere kulturer, flere sprog, flere religioner og så videre.

Politiske forandringer må ske på tværs af disse grupper – ikke på bekostning af dem, ikke i forventning om, at nogen af dem forsvinder.

Og slet ikke med krav om, at det sker. Det er dér, hvor Baader-Meinhof, bin Laden og Breivik begynder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden