Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS SJØRUP
Foto: THOMAS SJØRUP

DR3. Peter Falktoft og Esben Bjerre, som er kendt fra P3-programmet Monte Carlo, er nu også kendt fra programmer på tv-kanalen DR3, som nu kritiseres af flere liberale.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge skal smøres i public service-eftersyn

Lige når DR igen er ved at have godt fat i de unge, bruger liberale dem til at føre kampagne mod public service.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En forårsaften tilbage i 1997 i Radiohusets Studie 2 var vi en flok, der lukkede de sidste toner ud af det legendariske ungdomsprogram P4 i P1.

En af programmets personligheder, Kenan Seeberg, kneb en tåre, mens andre tog det med ophøjet ro. Ungdommen forandrer sig, og så må resten følge med.

Det var da også erkendelsen hos ledelsen, som havde fået anledning til at lukke programmet, da navnet P4 skulle bruges af en ny kanal. Den virkelige grund var, at mediebilledet var forandret.

P4 i P1 havde i årtier sendt for en tro skare, som ville gå gennem ild og vand for at lytte med søndag aften. Udgangspunktet var socialt engagement og et behov for at give ungdommen en stemme i massemediet, som i øvrigt blev varetaget af voksne.

Siden begyndelsen i 1973 var programmet en uvurderlig kilde til information om ungdommen for voksne, men naturligvis især for unge selv. Særlig kendt, elsket og husket er socialrådgiveren Tine Brylds utrættelige rådgivning i ’Tværs’, hvis betydning vanskeligt kan måles, men som jeg er sikker på har været enormt gavnlig for samfundets mentale tilstand.

Med et kvalificeret og kærligt modspil blev Tine Bryld den stemme, som satte et spejl op for flere generationer og gjorde dem i stand til bedre at forstå sig selv i forhold til deres omverden.

Med tiden blev både P4 i P1 og tv-programmer som ’Kajplads 114’ og ’Transit’ overhalet af andre medier, som i takt med en stigende konkurrencebevidsthed kappedes om de unge, der ikke længere var en tålt målgruppe, men derimod den allermest attraktive.

Ungdomsredaktionen brugte nu sine kræfter på nettet, mange år før Facebook rodede med at etablere ’communities’. Set i bakspejlet var det vanvittig fremsynet, men som så meget andet tabte det pusten i de sorte år under Plummer, hvor man fik et brandingfirma til at finde på den katastrofale ungdomssatsning Mama.

I erkendelse af den dårlige kontakt med unge etablerede man sidste år DR 3. En serie som ’Bøssestudier’ har fordomsfrit portrætteret homoseksuelle, ’DR 3 på stoffer’ er et både underholdende og oplysende program om narkotika, og ’Gift ved første blik’ var et banebrydende koncept, som siden er blevet solgt til en række andre lande.

Hvor de kommercielle kanaler sender ’Topmodel’, som forvrænger unges kropsideal, sender DR 3-serien ’Generation plastik’, som følger unge på deres egne præmisser.

Kanalen har genfundet nogle af de dyder, som prægede ungdomsradio og -tv før i tiden, og er både original og ansvarlig. Der er en del amerikanske serier på kanalen, ja, men de er valgt med omhu og er nødvendige for at drive en kanal, der skal sende mange timer.

Den kritik mod DR 3, som kommer fra en række borgerlige stemmer, er med andre ord skudt helt ved siden af. Tværtimod er den vifte af kanaler, DR har fået etableret, både bred, seriøs og præcis, og undersøgelser viser, at stort set alle danskere bruger DR i løbet af en uge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At Berlingske har fået lavet en tendentiøs undersøgelse, som viser, at 45 procent af de unge gerne ville slippe for at betale licens, ændrer ikke på DR’s succes. Men det ’sidste mand lukker og slukker-syndrom’, der strejfer rundt som et spøgelse i DR, skal tages alvorligt.

Derfor er det også en rigtig god idé med en ungdomsrabat på licensen. Og derfor skal DR forsøge at finde en måde at kæmpe mod de globale giganter som Facebook, Netflix og Google på, så de er rustet til den revolution af mediebilledet, som foregår lige nu.

Folkeopdragelse klinger unægtelig af Sovjet eller det, der er værre, men det er faktisk det, public service betyder. Når man ikke har kunnet finde en dansk betegnelse, er det netop, fordi enhver fordanskning ville gøre det alt for tydeligt. For at få opdragelsen til at glide ned har man pakket den ind i underholdning, og opskriften har vist sig at vinde den store mediedyst.

Et smalt DR vil blive et elitært reservat og miste folkelig forankring. Og når liberale politikere og debattører taler om at afvikle mediestøtten og lade fjernbetjeningen bestemme i frihedens hellige navn, er det reelt et ønske om at deponere alle store massemedier hos kommercielle interesser.

Men i det liberale utopia er der ingen, der holder et spejl op foran de unge, medmindre det kan betale sig. Programmet P4 i P1 havde undertitlen ’I tidens toneklang’. I dag er der ikke kun en klang, men mange klange. I modsætning til på de kommercielle kanaler, hvor der ofte slet ikke er nogen klang.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden