Den burmesiske civilbefolkning er ramt af to plager.
Den ene er militærjuntaens tyranni. Den anden er den demokratiske verdens selvretfærdige sanktionspolitik. Det er fri fantasi at forestille sig, at pres fra omverdenen kan tvinge generalerne fra magten eller til at gøre væsentlige indrømmelser, der på længere sigt vil sætte en demokratiseringsproces i gang. Burma ligger klemt inde mellem Kina mod øst og Indien mod vest. Begge lande konkurrerer om at samarbejde med generalerne for at fremme deres nationale interesser. Generalerne nyder således velvillig opmærksomhed fra begge naboer.




























