Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Broderskab. Det er en illusion, når iagttagere mener, at Det Muslimske Broderskab er ved at vinde fodfæste efter oprøret i Ægypten.
Foto: HUSSEIN MALLA/AP

Broderskab. Det er en illusion, når iagttagere mener, at Det Muslimske Broderskab er ved at vinde fodfæste efter oprøret i Ægypten.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brødrene mister støtte hos egypterne

Vestens frygt for islamisternes magtovertagelse i Egypten er overdreven.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den store taber i det politiske spil, der er under udvikling i Egypten, efter at den første eufori har lagt sig, er, selvfølgelig bortset fra Mubarak og hans regime, Det Muslimske Broderskab.

Ikhwan, som de kaldes, var den eneste brede opposition til militærdiktaturet.

Nogle iagttagere anslog, at Ikhwan havde over 60 pct. af de 80 mio. egypteres sympati. Bevægelsens slagord var ’Koranen er vor lov og den hellige krig, jihad, vor vej’. Men opbakningen viser sig at være en optisk illusion, der resulterede i megen ængstelse i Vesten.

Egypten var den bastion, hvorpå amerikansk sikkerhedspolitik i den arabiske verden var bygget.

Mubaraks fald 11. februar reducerede de muslimske brødre fra at være den eneste brede opposition til en ud af mange. Demonstrationerne på Tahrirpladsen afslørede det brede politiske spektrum, der i dag karakteriserer det politiske liv i Egypten.

I forbindelse med de kommende parlamentsvalg, der efter de officielle planer skal finde sted i oktober, er der tale om 80 forskellige lister, der vil konkurrere om vælgernes gunst. Mange af de vælgere, der før Mubaraks fald, af mangel på alternativer, erklærede, at de støttede Ikhwan, søger nu andre steder hen.

Og dermed er frygten for, at Det Muslimske Broderskab kan vinde så mange pladser i parlamentet, at de kan gennemtvinge love, der med tiden ville omdanne Egypten til en koranstat med sharialovgivning, ubegrundet. Set i dagslyset forekommer brødrene mindre angsttruende.

I dag skønner talsmænd for bevægelsen, at højst 20-25 pct. af vælgerne vil stemme på bevægelsen, når den vælger at lade sig registrere som parti. Og det bliver ikke med det første.

Mubaraks fald 11. februar reducerede de muslimske brødre fra at være den eneste brede opposition til en ud af mange



Ifølge paragraf 5 i den egyptiske forfatning er partier baseret på et religiøst program ulovlige. Den forfatningskommission, hærledelsen har nedsat, har fået til opgave at revidere de paragraffer i forfatningen, der skal åbne vejen for frie valg. Og paragraf 5 er ikke blandt dem.

Demonstrationerne på Tahrir afslørede dyb splittelse inden for Ikhwan mellem ledelsen og den unge generation af troende. Det var de unge i Ikhwan, der allierede sig med demonstranterne, medens ledelsen de første dage valgte at se tiden an, hvilket kompromitterede bevægelsen i demonstranternes øjne.

Der er tale om at etablere et nyt islamisk parti efter det islamiske tyrkiske regeringsparti, AKP’s, model. De unge har indkaldt til et offentligt møde, hvor de vil kræve demokratiske valg til en ny Ikhwanledelse.

LÆS SIGNATUR

Washington Institute for Near East Policy har lavet en opinionsundersøgelse i Egypten. Resultatet bekræfter, at frygten for, at Ikhwan skulle udfylde det tomrum, som det gamle regimes sammenbrud har efterladt, er vildt overdrevet. Kun 15 pct. af de adspurgte var tilhængere af brødrene.

Hvis den politiske reformproces i Egypten skrider frem, er det således ikke sandsynligt, at Det Muslimske Broderskab skulle være i stand til at hijacke Egypten. Der er imidlertid ikke tvivl om, at det vil få indflydelse.

Hvor meget afhænger af den magtkamp, der hersker i Ikhwan, mellem reformisterne, der som model har de kristne demokrater i Europa og det tyrkiske regeringsparti, og den gamle garde.

Ved valgene i 2005 vandt Ikhwans tilhængere, der opstillede som uafhængige, 88 pladser i parlamentet. En undersøgelse af deres parlamentariske aktivitet viser, at skønt kun 20 pct. af parlamentets medlemmer stillede de over 50 pct. af forespørgslerne til ministrene og lovforslag, der selvfølgelig aldrig blev vedtaget.

I reglen var der tale om emner vedrørende borgernes rettigheder – huslejekontrol, fødevarekontrol. Kun i få tilfælde var begrundelserne af religiøs karakter.

Det, vi ser i Egypten, er ikke begyndelsen til enden, men begyndelsen til begyndelsen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Spørgsmålet er selvfølgelig, i hvilket omfang der er tale om en politisk strategi, der har til formål at kamuflere bevægelsens sande karakter og mål, eller om Ikhwan forsøger at indordne sig under et parlamentarisk system. Meget afhænger af den interne magtkamps udfald.

De ortodokse holder fast i det politiske program fra 2007, der f.eks. fastslår, at kvinder og ikkemuslimer, dvs. koptiske kristne, der tæller 10 pct. af befolkningen, ikke må beklæde ledende offentlige poster.

LÆS SIGNATUR

De fastholder, at »Koranen er vor forfatning«, medens den nye generation forsøger at formulere et kompromis mellem demokratisk styreform og religiøs identitet.

Spørgsmålet er dog, hvordan Ikhwan vil reagere, hvis den demokratiske proces fejler, hvis utopien viser sig ikke at være bæredygtig, hvis det nye regime hverken kan tilbyde brød, frihed eller et værdigt liv – Tahrirdemonstranternes slagord.

Har Det Muslimske Broderskab en hemmelig dagsorden, som de vil falde tilbage på. Vil ’Brød, frihed og værdighed’ blive erstattet med politisk islams slagord ’Islam er løsningen’. Og hvordan vil de væbnede styrker i så fald reagere. Det, vi ser i Egypten, er ikke begyndelsen til enden, men begyndelsen til begyndelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden