Damaskus forekom lige så rolig og hvilende i sig selv som under et tidligere besøg for et halvt år siden.

Ingen synlige tegn på, at regimet havde taget særlige sikkerhedsforholdsregler for at komme uroligheder i forkøbet. Ingen bevæbnede soldater stationeret ved strategiske punkter i bybilledet eller panservogne ved vigtige vejkryds. Bybilledet åndede selvtillid. Damaskus er ikke Kairo. Her kan det ikke ske. To dage senere, i grænsebyen Daraa, der ligger i hjørnet, hvor Syriens, Jordans og Israels grænser mødes, havde tusinder af demonstranter sat ild til regeringsbygninger.