Det arabiske forår, der skulle vise sig at blive et forår for islam, vil i historisk perspektiv blive anset for at være det gamle års mest epokegørende begivenhed.
Sandt nok, det skortede ikke på væsentlige politiske nyheder, hverken fra indland eller udland, men end ikke eurokrisen eller USA’s retræte fra Irak vil få samme indflydelse på verdensordenen som den omvæltning, der begyndte med revolutionen i Tunis, og som indtil videre er endt uafgjort i alle de arabiske lande, der er blevet berørt. Med de folkelige opgør med deres undertrykkere slutter et historisk kapitel i forholdet mellem araberne og omverdenen. De arabiske mennesker har brudt med den periode, der blev indledt med det ottomanske imperiums nederlag under Første Verdenskrig og de engelske og franske kolonimagters overtagelse af de ottomanske provinser.
