Set fra Teheran virker Vestens bestræbelser på at tvinge Iran til at opgive sit kernevåbenprojekt næppe særlig frygtindgydende. Snarere ubeslutsomt og ukoordineret. I morgen skal EU’s udenrigsministre diskutere enkeltheder om de sanktioner, man i princippet er blevet enige om, bl.a. forbud mod import at iransk olie. Forbuddet skal langsomt træde i kraft for at forhindre et prischok. Derfor skal der sikres alternative leverancer. Det gælder om at skade Iran mest muligt, men det skal skade vestlig økonomi mindst muligt. Sådan fører man ikke krig. I hvert fald ikke hvis man vil maksimere sine muligheder for at vinde. Udenrigsministrenes anbefaling vil blive forelagt statscheferne, der skal mødes 30. januar.
Sanktionerne skal ifølge planen træde i kraft 1. juli. Så langsomt. Så langsomt.
