Identitetskrisen kradser i Det Konservative Folkeparti, der i sidste uge tumlede ned på 3,3 procent i Megafons meningsmåling. Partiets problem i en nøddeskal er, at ingen tilsyneladende kan svare klart på det ret naturlige spørgsmål: Hvorfor skal man stemme på de konservative? LÆS OGSÅKriseramte konservative tager hul på selvopgøret Vælgere, der lægger vægt på det nationale, har fundet et hjem i Dansk Folkeparti, mens Liberal Alliance har sat sig på partiets mærkesag om skattesænkninger. Så mens de konservative partier triumferer overalt i Europa, ligger vort eget i respirator. En gruppe yngre konservative har samlet handsken op under navnet Konservativ Konsensus. De har foreslået disse tre bærende principper for fremtidens konservatisme: • Sociale ydelser skal målrettes dem, der har behov. • Borgerne skal have frihed under ansvar. • Staten må ikke fortrænge frivillige fællesskaber. Ganske vist slog Poul Schlüter engang fast, at ideologi er noget bras, men her er nærmest et nyt bundniveau. Er der mon et eneste dansk parti, der ikke kan skrive under på disse tre helt principløse principper? Må jeg ikke fra sidelinjen foreslå tre alternative principper, der kan være med til skille Barfoed og co. ud fra resten af de blå mænd og kvinder? • Kaj Holger-kapitalisme Fjernsynsfabrikanten fra tv-serien ’Krøniken’ er på godt og ondt et ikon på den konservative erhvervsmand. Patriarkalsk og gammeldags, jovist, men også en ordentlig kapitalist, der sætter en ære i sit produkt og i at »folkene« har det godt på hans virksomhed.
De konservative bør være til for Danmarks Kaj Holger-kapitalister, der opfører sig ordentligt, producerer noget håndgribeligt og sætter folk i arbejde. Den lille håndværksmester, it-iværksætteren og butiksejeren. Alle de mennesker, der findes i landets lokale filialer af Rotary og Lions Club. De skal have lavere skatter, mindre papirarbejde og mere frihed til at drive virksomhed. Det indebærer samtidig at vende sig imod de dele af erhvervslivet, f.eks. finanssektoren, der tjener enorme summer på blot at flytte rundt på papirer, og mod dem, der forsøger at undergrave de ordentlige virksomheder ved f.eks. at benytte underbetalt arbejdskraft. De har Venstre og Liberal Alliance. • Kernefamilien som koncept Familiepolitik er normalt sådan noget, alle partier taler om uden rigtig at kunne udmønte det i konkrete politiske forslag. Men det burde faktisk ikke være så vanskeligt at komme med forslag, der giver en økonomisk tilskyndelse til mere traditionelle familiemønstre. Hvorfor ikke f.eks. lade småbørnsfamilier, hvor den ene vælger at forlade arbejdsmarkedet, trække et beløb svarende til institutionsprisen fra i skat? Eller tilsvarende give fradrag til familier, der vælger at have bedstemor boende på aftægt?
