For hele EU er arbejdsløsheden på 7,7 procent – det laveste niveau siden december 2008.
Foto: Kim Agersten

For hele EU er arbejdsløsheden på 7,7 procent – det laveste niveau siden december 2008.

Signatur

Amalie Kestler: Er Europa ved at blive rask igen?

Det lysner i både Portugal og Spanien, og arbejdsløsheden falder i EU generelt.

Signatur

Da jeg begyndte her på avisen i foråret 2013, var efterdønningerne af finanskrisen det største på dagsordenen. Vi skrev og talte meget om særligt Spanien, Portugal og selvfølgelig Grækenland, der kæmpede med elendig økonomi, lave vækstrater og stor arbejdsløshed.

Lige inden sommerferien mødte jeg en portugiser til en reception. Han fortalte om fremgangen i sit hjemland:

Om vækst, der er begyndt at vende tilbage, om eksporten, der igen stiger, og om en arbejdsløshed, der falder. Om den gode historie, der faktisk er i Portugal.

Få dage senere læste jeg et andet sted, at gælden i Kroatien og Portugal nu er under kravet om 3 procent af bnp i EU. Portugal har ellers siden 2009 været under observation grundet før høj gæld ifølge EU’s regler.

Der er grund til at glæde sig over fremgangen i Europa, som helt sikkert vil blive udlagt forskelligt afhængig af, om det er en modstander eller tilhænger af Merkels sparepolitik, der taler

I mandags kunne jeg så på forsiden af The New York Times og inde i avisen læse en lang artikel fra Barcelona under overskriften: »A nation bounces back«:

»Spanien vokser igen, afslutter et tabt årti og giver håb til Europa«, lød det blandt andet i reportagen, der havde valgt Seat-fabrikken i Barcelona som en af sine scener.

Spanien har det seneste år ifølge artiklen haft en økonomisk vækst på omkring tre procent, og den spanske økonomi er ved at vende tilbage til den størrelse, den havde før krisen.

EU-kommissær Margrethe Vestager var også i det optimistiske hjørne, da hun i et tweet forleden linkede til de seneste tal fra Eurostat:

»Arbejdsløsheden i EU er den laveste siden 2008!«, lød det fra kommissæren, der dog påpegede, at forskellen rundt omkring i Europa stadig er stor.

Ser man nærmerepå tallene, går de mange steder den rigtige vej. Arbejdsløsheden i EU var på 9,1 procent i juni – et år tidligere var den på 10,1 procent. Eurostat oplyser, at det nuværende niveau er det laveste niveau siden februar 2009.

For hele EU er arbejdsløsheden på 7,7 procent – det laveste niveau siden december 2008. Der er omkring 2,3 millioner færre arbejdsløse i EU-landene, end der var for bare lidt over et år siden.

Den laveste ledighed finder man i Tjekket, der er nede på blot 2,9 procent, Tyskland (3,8) og Malta (4,1). Grækenland er stadig det land i Europa, der kæmper den hårdeste kamp med at komme på fode med en arbejdsløshed på hele 21,7 procent i april.

Spanien ligger da også stadig i den triste ende med en arbejdsløshed på 17,1 procent, men den positive artikel i New York Times er ikke uden grund. For Spanien er også det land, hvor ledigheden er faldet mest det seneste år.

Ungdomsarbejdsløsheden i både Grækenland og Spanien er stadig meget alvorlig og bekymrende, men også her går det den rigtige vej: Fra elendig til lidt mindre elendig.

Arbejdsløshedsstatistikker er ikke ligegyldige. Bag tallene gemmer sig mennesker, der enten står uden eller med et job – noget, der har helt afgørende betydning for deres liv og familie øvrigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er der grund til at glæde sig over fremgangen i Europa, som helt sikkert vil blive udlagt forskelligt, afhængig af om det er en modstander eller tilhænger af Merkels sparepolitik, der taler.

De første vil sige, at tallene stadig er meget alvorlige, også selv om der er bedring på vej – og at de tror, at fremgangen ville være gået endnu hurtigere, hvis der var blevet givet mere los i økonomien under og umiddelbart efter krisen.

De mener, at man burde have pumpet flere penge ud i økonomien frem for så stædigt at holde fast i budgetdisciplin og reformer. Modstanderne af Merkels sparepolitik mener, at hun har ansvaret for, at Europas økonomi ikke er bedre, end den er.

Tilhængerne vil omvendt sige, at man netop kan takke bl.a. Angela Merkel og hendes stædighed for, at Europa langsomt tilsyneladende er ved at komme sig.

De mener, at bedringen skyldes, at der er blevet holdt fast i budgetstyringen, samtidig med at der er blevet gennemført reformer af bl.a. arbejdsmarkederne rundt omkring. Og at dette er gået hånd i hånd med den hjælp, som kritikerne mener burde have været endnu større.

Min portugisiskesamtalepartner havde den holdning, at sandheden nok lå et sted midtimellem. At den portugisiske bedring både skyldes, at der er ført en reformpolitik og investeret. Det, synes jeg, lyder meget fornuftigt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce