Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Så skal vi nu ikke snart komme videre? Kan vi ikke enes om, at folket ikke altid kender sit eget bedste, og at både eftertanke og repræsentativt demokrati er en sundere måde at styre et land?
Foto: Gorm Branderup

Så skal vi nu ikke snart komme videre? Kan vi ikke enes om, at folket ikke altid kender sit eget bedste, og at både eftertanke og repræsentativt demokrati er en sundere måde at styre et land?

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Signatur: Folkeafstemning er roden til meget ondt

Det er en skadelig myte, at folkeafstemninger er det perfekte udtryk for folkets vilje. Tværtimod – det fremmer populisme.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.

Så skete det igen. En uigennemtænkt og unødvendig folkeafstemning har kastet et land helt unødigt ud i kaos.

Denne gang er det Spanien, der efter folkeafstemningen i Catalonien står i en dyb forfatningsmæssig krise.

Og atter er det, som om alt for mange tilskriver en folkeafstemning – hvor mindre end halvdelen af befolkningen i Catalonien overhovedet stemte – en beslutningskraft og legitimitet, som er helt ude af proportioner.

Nu var lige den catalanske afstemning speciel, fordi regeringen i Madrid aktivt – og helt unødigt hårdhændet – modarbejdede den.

Men at en folkeafstemning overhovedet er en fornuftig, endsige rimelig måde at afgøre et lands og en stor regions skæbne på, er en påstand, som jeg er uhyre skeptisk overfor.

Med en folkeafstemning er det ja eller nej, sort eller hvid, bestem dig nu, kammerat

Sagen er nemlig, at folkeafstemninger ikke er nogen synderlig god demokratisk model.

Verden er kompliceret, mere og mere faktisk, og det at koge et kompliceret og ekstremt afgørende spørgsmål som at løsrive sig – eller som i tilfældet Storbritannien at melde sig ud af EU efter næsten et halvt århundrede – er at tale ind i populismen.

Så forsvinder alle nuancer, alle moderate holdninger om, at man måske kunne forandre EU eller forhandle sig til en øget grad af selvstyre for Catalonien.

Nej, med en folkeafstemning er det ja eller nej, sort eller hvid, bestem dig nu, kammerat, og så ruller vi.

Det er en manikæisk tilgang til politik som måske egner sig til Trump og Twitter, men ikke til en multifacetteret virkelighed.

At kalde folkeafstemninger for pøbelvælde er at gå for vidt, men det er gift for et fungerende moderne demokrati, som netop er baseret på faste regler, forhandlinger og en stabil retsorden. Der er faktisk en god grund til, at de fleste forfatninger er vanskelige at ændre, og at det tager lang tid.

Den danske grundlov kræver eksempelvis, at enhver ændring vedtages af Folketinget, og at der herefter udskrives valg, og at det nye Folketing derefter atter vedtager ændringen – og at den så til sidst godkendes af et flertal, som består af mindst 40 procent af alle stemmeberettigede ved en folkeafstemning.

Det er måske lidt for meget, men pointen er klar: De helt grundlæggende brikker i et moderne demokrati bør ikke kunne kuldkastes, fordi 51 procent af befolkningen i et givent øjeblik mener noget andet.

Eksemplerne på skadelige folkeafstemninger, som aldrig burde have været afholdt, er legio.

Mest oplagt er Brexit, en vanvittig populistisk manøvre, den tidligere premierminister David Cameron foretog for at blive genvalgt.

Helt tosset og dybt uansvarligt i et land, hvor der var massivt flertal for medlemskab i det demokratisk valgte parlament og havde været det i årtier. Men Storbritannien er langtfra det eneste land, som har skudt sig selv godt og grundigt i foden med folkeafstemninger.

Og vi kan sagtens selv være med: Folkeafstemningen om Maastrichttraktaten i 1992 førte som bekendt direkte til de ulyksalige danske EU-forbehold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fire forbehold, som landet den dag i dag kæmper med konsekvenserne af og kommer til at kæmpe mere med, hvis det i den kommende tid lykkes den franske præsident Emmanuel Macron at få sat ny gang i den europæiske integration.

Europa Har dog ikke monopol på at lide under uhensigtsmæssige folkeafstemninger. Også på den anden siden af Atlanten, i USA, har de en lang og stolt tradition for skadelige folkeafstemninger.

En af de værste var formentlig det såkaldte proposition 13, som blev vedtaget ved en folkeafstemning i Californien i 1976.

Det sætter en grænse for ejendomsskatter i delstaten og begrænser samtidig stigningstaksten på skatten, så længe ejendommen har samme ejer.

Det kan man være politisk enig eller uenig i, men på den måde at stavnsbinde delstatens økonomi har ført til en kronisk budgetkrise i Californien næsten lige siden.

Så skal vi nu ikke snart komme videre? Kan vi ikke enes om, at folket ikke altid kender sit eget bedste, og at både eftertanke og repræsentativt demokrati er en sundere måde at styre et land?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden