Hun ser appellerende på mig gennem vilde tjavser af lyst pandehår, mens hun hopper ned fra bænken på den anden side af bordet og gør sig klar til at sætte af i løb. Sekunder senere springer hun leende rundt på legepladsen, og jeg lader, som om jeg ikke kan indhente hende, indtil hun selv bremser op og lader sig fange i noget, der kan minde om et flygtigt kram.
Så river hun sig løs igen og løber tilbage til bænken, til sine forældre, hvor hun er tryg.




























