Lyt til artiklen
Vi har alle sammen fordomme. Selv den mest renfærdigt rettænkende og buddhistisk imødekommende søjlehelgen af en altruist slæber på dem, fordi de kommer til os som myg om sommeren eller mundvand, når vi ser noget lækkert spiseligt. Ofte, heldigvis, dør fordommene en lydløs, men brat død ved konfrontationen med deres genstand, mens de andre gange bekræftes på sørgelig eller frugtbar vis.
Sådan er det. Og efterhånden er vi blevet bedre og bedre til at forholde os til, hvilke fordomme der egner sig til at blive luftet i det offentlige rum, og hvilke man skal tænke grundigt og længe over, inden man steder dem til hvile i bevidsthedskirkegårdens store fællesgrav.
