Tre år efter at det nyetablerede FN i december 1948 havde vedtaget sin historiske erklæring om menneskerettigheder, præsenterede Hannah Arendt sin store bog om ’Totalitarismens oprindelse’. Heri analyserer den tyskamerikanske tænker, der i 1940 mirakuløst undslap Hitlers mordere og selv blev flygtning, de regimer og herrefolksideologier, der havde vansiret kloden, reduceret menneskeliv til støv og gjort millioner hjemløse.
Arendts grundsynspunkt er, at totalitære stater i deres ideologiske vanvid gør mennesker til masser. Deres vilkårlige love gælder ikke for deres undersåtter som mennesker – som enkeltindivider. De europæiske diktatorers formørkede synspunkt gjorde holocaust til en selvfølge og banede vejen for Stalins grænseløse massemord og vilkårlige dispositioner.
