I 1965-filmatiseringen af Boris Pasternaks klassiker ’Doktor Zhivago’ med Omar Sharif i hovedrollen som den følsomme digterlæge, skildres udbruddet af den russiske revolution ganske enkelt: En kolonne af underbetalte og sultende russiske soldater støder sammen med en afdeling forstærkningsmandskab, der af frontveteranerne hurtigt overtales til at gøre mytteri. Efter nogle vage protester bliver de få officerer hurtigt myrdet af deres underordnede.
Om end dette optrin nok forsimpler begivenhedsforløbet bag den russiske revolution en smule, er det en scene, der har brændt sig fast i populærkulturen over hele verden. Det øjeblik, den stærkeste magtstruktur først rystes af den enkleste protest: de underordnedes ulydighed, for dernæst at omvæltes af det heftigste oprør: likvidering af de overordnede.
