De unge knægte kunne lige så godt have gået i klasse med min datter. Omkring 15-16 år. De væltede ud af det lille lokaltog, tydeligt berusede en eftermiddag i sommerferien oppe i Nordsjælland. En urinerede uden skam i hækken ved stationen. Andre mødte vi senere i Rema 1000, hvor billige alkoholsodavand og færdigblandede drinks stod linet op som i en grænsebutik.
Det var et pinligt gensyn med den liberale danske drukkultur blandt de helt unge, og en påmindelse om, hvad der venter, når vi engang flytter tilbage fra USA med vores to teenagebørn. Det er ikke, fordi jeg ikke selv har været ung, fuld og dum. Men måske derfor er jeg glad for, at alkohol ikke er en del af det at være ung herovre. Og det er ikke for at forherlige USA. Her er mange andre problemer, som f.eks. en våbenbesiddelse ude af kontrol. Det betyder, at mine børn hver morgen skal gå igennem en metaldetektor for overhovedet at komme ind på deres skoler. Der bliver solgt stoffer i nærheden af min datters high school, og nogle steder er lugten af hash meget gennemtrængende, men der er en ting, der ikke fylder i ungdomslivet, og det er alkohol. Det er en åbenlys effekt af, at aldersgrænsen for salg af alkohol hedder 21 år.
