Godt nok er beslutningen om at få langt flere parkeringspladser i det indre København otte-ti år gammel.
Der er sket meget siden. Det går op for flere og flere, at vi af hensyn til klimaforandringerne ikke kan blive ved, som vi plejer.
Men den gamle beslutning følges fortsat slavisk, også selv om det er velkendt i kommunen, at øget parkeringskapacitet kan få flere til at vælge bilen.
Problematisk placering
Derfor er Københavns Kommune på vej til at give grønt lys for en parkeringskælder på Dantes Plads trods flere problemer. Det gennemføres fremfor et forslag om at bygge under den nærliggende Jarmers Plads, sådan som som forvaltningen har anbefalet det.
Det gennemføres også trods etableringen af nye parkeringspladser ganske få hundrede meter fra den plads, der nu skal brydes op. Dantes Plads får et sted mellem 228 og 405 parkeringspladser. 280 meter derfra har gigantbyggeriet Blox 350 pladser. Og under Langebro åbner inden for få måneder et p-anlæg med plads til op mod 150 biler, få hundrede meter fra Dantes Plads.
Oven i det kommer, påpeger beboerne, at der om lidt åbner to nye metrostationer inden for 300 meters afstand.
Planerne vil sende bilerne ind ad en tilkørselsvej, Vester Voldgade, som kommunen for blot seks år siden brugte meget store beløb på at trafiksanere og fredeliggøre.
Spørgsmålet er, om der overhovedet er behov for pladserne. I dag er der 49 parkeringspladser til rådighed, men de udnyttes slet ikke fuldt ud. Belægningen i dagtimerne er på 88 procent, og om aftenen er den nede på 79 procent, viser kommunens tal.
Naboer undrer sig
Beboerne og forretningsdrivende omkring Dantes Plads forstår ikke, at kommunen tilsyneladende uden at forholde sig til de ændringer, der er sket, kører videre med den gamle beslutning.
»Man kunne forlange, at de afventer effekten af metrocityringen og måler, hvor meget de omkringliggende parkeringshuse bliver brugt. Jeg mener, at vi må have fakta på plads først«, mener den pensionerede klinikchef Jette Ingerslev, der undrer sig over, at kommunen først fredeliggør kvarteret og derefter vil genindføre biltrafikken trods forbedringerne for gående og cyklende i byrummet.
»Det her går på tværs af de intentioner, man har haft for området«.
En anden beboer, operasangeren Nikolaj Schiøtz Winding, undrer sig også såre: »Gaden er blevet fredeliggjort. Så er det da ærgerligt, at de trækker trafikken op igen«.
Adgangsvejen blev gjort til en stille sivegade
Københavns Kommune har solgt rettigheden til at oprette et underjordisk parkeringsanlæg under pladsen lige over for Glyptoteket. Den lille plads blev anlagt i 1924 foran museet på et tidspunkt, hvor det meste af trafikken til og fra Amager blev ledt af Vester Voldgade. I dag ligger pladsen med Holckenhus som den mest kendte bygning mellem voldgaden og H. C. Andersens Boulevard, der er vokset kraftigt siden dengang.
Samtidig er Vester Voldgade fredeliggjort til at være en stille sivegade, der delvist rummer et legeområde foran en skole men også kommer til at huse en af byens centrale cykelruter, når den forsinkede cykelbro Lille Langebro ventes at åbne til sommer.
Strækningen blev for seks år siden hædret for sin vellykkede omlægning, der fik en pris for »gennemført kvalitet« i omdannelsen fra almindelig trafikgade til en strækning, som inviterer til promenader og ophold.
»Så vil det da være fuldstændigt åndssvagt at øge biltrafikken på strækningen igen«, siger Schiøtz Winding.
Men med planerne for en kostbar parkeringskælder skal den smalle ensrettede gade fremover også fungere som føderute til det privatejede parkeringsanlæg. Kommunen lægger op til, at en del af pladsen skal fyldes med tilkørselsveje til nedkørselsramper eller bilelevatorer til parkeringspladserne, der kommer til at koste i nærheden 874.000-1.006.000 kroner stykket at anlægge.
Normalt kan borgerne få indsigt i det, der er i vente, gennem lokalplanerne, men kommunen har vurderet, at der ikke er nogle argumenter for at lave en lokalplan med henvisning til det, der beskrives som »det beskedne antal parkeringspladser« og den omstændighed, at anlægget med sin placering op ad H. C. Andersens Boulevard ikke kan påvirke trafikmønsteret mærkbart.
Mangelfuld nabo-orientering
Beboere og erhvervsdrivende undrer sig over, at de ikke rigtigt har kunnet få noget at vide om planerne.
»Vi havde intet hørt før Qpark med fire dages varsel i vinterferien indbød til et møde en mandag morgen klokken 09.00«, siger Søren Bruun, der er indehaver af Restaurant Karla på Dantes Plads.
Han frygter for konsekvenserne af flere års byggeri lige ud for indgangsdøren til den forretning, han lever af.
Naboerne prøver nu at finde ud af, hvordan beslutningerne overhovedet er truffet. De så, at Københavns Kommunes egne eksperter anbefalede en anden løsning i form af et parkeringsanlæg under Jarmers Plads.
»Man fandt ud af, at den var bedst egnet. Og så gik alt i stå, indtil det her kom. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at det her med død og kritte skal gennemføres«.
De kæmper også for at få en redegørelse for de miljømæssige konsekvenser af det storstilede bilprojekt. Blandt andet indebærer det, at grundvandet skal sænkes omkring udgravningen til parkeringskælderen. Beboerne er bekymrede for, om det kan skade nabobygningerne, der for mange vedkommende hviler på gamle træpæle, der er banket ned i undergrunden.
Risiko for Glyptoteket
En ny ingeniørrapport gør kun ængstelsen større: »Selv en kortvarig sænkning af vandspejlet på Dantes Plads kan få omfattende betydning«, skriver ingeniøren med henvisning til, at gulvene i museets fløje allerede sætter sig.
»En vandspejlssænkning kan få konsekvenser mere end 300 meter væk«, lyder advarslen i rapporten.
Satsningen på at få flere biler ind i byen strider mod forudsigelserne i en ny rapport fra Institut for Fremtidsforskning, der peger på det helt skæve i prioriteringen i byens gader. Bilerne får 66 procent af transportarealerne - inklusive kantstensparkering - mens fodgængere får 26 procent i form af fortove, og cyklisterne er nede på at få lov at benytte 7 procent af arealet til cykelstier.
1.100 bilister, cyklister og gående udløser selvransagelse på Frederiksberg»Set fra et lokalpolitisk synspunkt vil der således være flere stemmer i at fremme vilkårene for cyklister og offentlig transport frem for bilismen, lige flere grønne arealer og mere liv i byen til gavn for beboerne formentlig vil være mere populære tiltag end tiltag, der fremmer bilismen«, fremgår det.
fortsæt med at læse
